onsdag 26. juni 2019

Aktivt ægtepar blev det nye hyrdepar i Gedsted

Af: Hanne Monrad

Helle Betzer Christoffersen og Thomas Christoffersen - nye Gedehyrder 2019.

GEDSTED: Som et af de sidste programpunkter i Gedeskægsfesten og et af de mest populære, er når der skal tages afsked med det gamle hyrdepar og der skal kåres et nyt.
Tidligere har man afviklet kåringen ved festpladsen ved hallen eller som sidste år, på Gedsted Skole, men i år havde festkomiteen henlagt mange arrangementer til det hyggelig torv i Gedsted og således også da der skulle røbes navnene på det nye hyrdepar
Og søndag eftermiddag kunne de to konferenciers, Niels Heebøll og Erik Kragelund betræde scenen eller rettere trappen til Medborgerhuset, som skulle udgøre en scene.
Først skulle der tages værdigt afsked med det afgående par, Jette og Jens Djørup Sørensen, som udtalte en tak for et godt år, hvor de havde haft mange gode oplevelser og var blevet taget godt imod alle vegne. Parret fik både blomster og gaver som tak for en god indsats gennem året.
Niels Heebøll og Erik Kragelund kunne så gå i gang med præsentationen af de nye par, selvfølgelig på deres egen lidt finurlige måde, så der gik lang tid før publikum kunne gætte, hvem der i år skulle have hæderstitlerne.
Men til sidst blev navnene røbet: Helle Betzer Christoffersen og Thomas Christoffersen, som også danner par i det private liv.
Hyrdinde i Gedsted 2019
Helle Betzer Christoffersen, er født 1968 og vokset op i Gedsted. Uddannelses- og arbejdsmæssigt har hun prøvet lidt af hvert
Efter skoletiden på Gedsted skole fik hun plads i huset, taget HF i Ranum og en fik uddannelse som syerske.
Helle har arbejdet som syerske i flere forskellige virksomheder og har undervejs været en tur omkring konfektionsskolen i Herning
Siden fulgte hun en gammel drøm og tog pædagoguddannelsen i Ranum og har siden været ansat i Viborg kommune som hjemmevejleder og mentor. Siden udvidet med gruppebaseret bostøtte og arrangementer omkring sundhedshuset. Sidst har hun taget en uddannelse som kostvejleder
I fritiden dyrket Helle megen idræt, bl.a. håndbold, badminton og ridning.Hun har som ung været med til at etablere ridestalden på Sønderbyvej i Gedsted og har som syerske været med til at sy dragter, da der blev startet levende landsbyarrangementer i Vesterbølle.
I Gedsted har hun desuden været aktiv i løbeklubben, hvor hun i dag sidder i bestyrelsen og interessen for motion førte også til et en indsats for at få etableret et fitnesscentret i Gedsted Hallen.
I forbindelse med den årlige byfest har hun været med i salatbaren og tilrettelæggelsen af Gedeskægsløbet, og så var hun med i den gruppe, der tog over, da byfesten for nogle år siden hang i en tynd tråd. Her ydede hun sammen med resten af byfestkomiteen en vigtig indsats for at nytænke Gedeskægsfesten, så den kunne overleve i en ny form.
Hun er i dag gift med årets hyrde Thomas.
Hyrde i Gedsted 2019
Hyrden er født i Randers i 1971, som den yngste af fire søskende, men allerede som fem-årig flyttede han til Hvilsom sammen med sin mor og hendes nye mand. Han følte sig hurtigt hjemme i Hvilsom og fik mange nye legekammerater.
Her begyndte han også i 1. klasse sammen med Kim og Søren. Ja, de var kun de tre i klassen skoletiden igennem, men klassen blev derfor samlæst med naboklasserne.
Han satte første gang sine ben i Gedsted i forbindelse med skolernes atletikstævne i den gamle Aalestrup Kommune. Efter 7. klasse kom han på Realskolen i to år. Mens han gik her, fik han smag for landbruget, og uden for skoletiden fik han arbejde ved en landmand på egnen i to timer hver dag samt i weekenderne.
Men landmanden syntes, han skulle videre, så da han var kommet ud af skolen kom han til Roum og blev fodermester, men han var ikke begejstret for arbejdspladsen, sagde op og fik en anden fodermesterstilling ved Aars på en større gård under bedre forhold. Her havde han tre gode år, men en komplicering med noget forelskelse stoppede dette samarbejde, og så skiftede han fuldstændig branche og kom i lære som hånd- og maskinformer på et metalstøberi i Blære. Det gik rigtigt godt indtil en arbejdsulykke, hvor en kran faldt ned over ham og sendte ham på sygemelding i længere tid..
Arbejdsskaden blev ved med at plage ham, og efter forskellige andre jobs endte han med at starte et rengøringsselskab i Viborg. Det gik forrygende godt, der var ansat 20 mand, da det gik allerbedst. Men tiderne ændrede sig, arbejdstiderne blev for lange, så han trimmede firmaet ned til tre mand. Efter en skilsmisse i 2007 besluttede han at komme ned på normal arbejdstid, og i dag er det så blevet til et en-mands firma.
Thomas har i sin tid i Gedsted været dybt engageret inden for motionsområdet. Han var med til at starte Gedsted Løbeklub og var meget aktiv inden for denne, og han stiftede også en cykelafdeling af klubben.
Da der blev arbejdet på at danne en Fitness forening i Gedsted, var det helt naturligt, at han gik ind i det også, og han kom med det samme ind i bestyrelsen.
Han har gennem årene været aktivt med til at arrangere byfesten, og sidste år, da det så ud til at der ingen byfest ville blive, var han primus motor i, at få stablet en ny komité og en byfest på benene, så han har en stor aktie i årets byfest, hvor man så også har valgt ham til at modtage hæderen som hyrde.
Han mødte sin nuværende kone i 2007 og blev gift med hende i 2008, og nu skal de så danne hyrdepar det næste år.
Det nye hyrdepar fik også gaver og blomster og ets tort tillykke med på vejen!


onsdag 18. september 2019

Et aktivt seniorliv i fokus i Aalestrup

Aalestrup foreninger går i samarbejde og inviterer til konferencedag

onsdag 18. september 2019

Malkekøerne strømmer til Kimbrerskuet

Landsdelens største indendørs dyrskue, Kimbrerskuet, oplever stor fremgang på alle fronter

onsdag 18. september 2019

Idrætsforening inviterer til Bierfest i Aalestrup

Stort arrangement i Aalestrup til fordel for den lokale idrætsforening

fredag 13. september 2019

Bølge af tyverier fra varebiler i Aalestrup

AALESTRUP: Ringer elektrikeren eller mureren afbud i disse dage, er det måske fordi, der skal købes...

onsdag 11. september 2019

210 var mødt til fællesspisning og modeopvisning i Ulbjerg

Af Hanne MonradULBJERG: For 11. gang havde foreningerne i Ulbjerg inviteret til fællesspisning med...

onsdag 11. september 2019

45 på veteranknallerter fra Aalestrup til Sverige

AALESTRUP: I forrige weekend havde 45 medlemmer fra den lokale knallertklub, Aalestrup Classic...

onsdag 11. september 2019

Erhvervsskolerne i Aars søger praktikpladser

VESTHIMMERLAND: Over 6000 elever på erhvervsskolerne i hele Danmark mangler en praktikplads, det...

onsdag 04. september 2019

De døde blev hædret og mindet i Aalestrup

Af Ture DamtoftAALESTRUP: Søndag, 1. september var det 80 år siden, Anden Verdenskrig brød ud med...

onsdag 04. september 2019

Nu kan byggeriet på Aalestrups sundhedshus gå igang

Af Ture DamtoftAALESTRUP: Alle som én var enige om, at byrådet selvfølgelig skulle bevilge de 3,2...

onsdag 28. august 2019

Kunst, sol og musik skabte god stemning i Aalestrup

Store Torv var ændret til et lokalt Montmartre

Arkiv

ingen nyheder i denne liste