Af Hanne Monrad
AALESTRUP: Fredag, lørdag og søndag var der liv i Aalestrups gader, hvor sommeren blev fejret med masser af aktiviteter.
”Festen” startede fredag sidst på eftermiddagen, da en veloplagt Mek Pek, sammen med en ikke mindre veloplagt Mikkel Rugholm, trillede ind på Torvet, hvor de fra den mobile scenen underholdt børn og voksne med sang og tryllekunster.
Senere blev Torvet rammen om en grillfest som Aalestrup Handel & Erhverv har tradition for som indledning til sommeren. Det nye Knaberpar Anna Laustsen og Michelle Søndergaard Nielsen solgte grill menuer til billige penge. Vejret artede sig fra den pæne side, så gæsterne hyggede sig i den dejlige sommeraften, som ikke blev mindre festlig af, at musik- og sangerparret Jette og Heine spillede og sang alle de populære melodier, som faldt i publikumssmag.
Lørdag startede med gratis kaffe og rundstykker i Galleri Aalestrup og atter engang havde Aalestrup fået besøg af karavanen med udstilling og information om ”De 17 Verdensmål”. Temaet denne gang var Verdensmål nr. 2 – ”Fødevarer i balance”. Publikum kunne gå rundt i de forskellige pavilloner og høre mere om emnet og deltage i de forskellige konkurrencer.
Senere dukkede den fra TV kendte madekspert Anne Hjernøe op på Torvet, hvor hun fortalte om, hvordan man med fornuft kan ændre sine vaner, så det giver mindre madspild i det daglige og hvordan små ændringer i vores madvaner kan gøre en forskel. -Det hjælper når man har en teenager i huset, sagde Anne Hjernøe blandt andet, - de har fokus på madspild og ændringer i brug af ressourcer.
Søndag var der, traditionen tro, Kræmmermarked i Borgergade, hvor et samarbejde med forretningen ”Biksen” og institutionen ”Byen i Byen” samlede mange købere, der også kunne hygge sig i teltet, hvor der blev solgt mad og drikke – og få et lille hvil mellem indkøbene.
Klubbens første præsident var fabrikant Anton Larsen, Gedsted
Af Ture DamtoftGEDSTED: Det var en lidt overvældet Tor Berg, der forleden som den første af de nye...
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken