- Din lokale ugeavis

onsdag 28. august 2019

Hesselvang-beboere var gæster hos borgmesteren

Af: Hanne Monrad

Beboere fra Friplejehjemmet i Hvalpsund var inviteret til besøg hos Per Bach Laursen i Overlade.

HVALPSUND: Med stor interesse i lokalhistorie har beboer Frode Kjær, Friplejehjemmet Hesselvang, Hvalpsund, længe ønsket sig et gensyn med borgmester Per Bach Laursens gård, Lundgården ved Overlade, som hans bror og svigerinde havde arbejdet på i deres helt unge dage, og se den store udvikling, der var sket siden da.
Så da Per Bach Laursen var på besøg, som dommer ved Hesselvangs store bagedyst, var anledningen der til at få en sådan eftermiddag arrangeret, og selvom borgmesterens kalender sikkert er godt fyldt op, var han straks med på ideen.
Imellem heftige byger blev Hesselvangs egen bus fyldt godt op med forventningsfulde beboere inden turen gik mod Overlade. En smuk køretur langs Limfjorden helt til Vitskøl Kloster inden man drejede fra med retning mod Lundgården. Allerede på lang afstand kunne man se de store lade-bygninger tone frem i landskabet, med gårdspladsen og det imponerende hvide stuehus.
- På trappen stod borgmester Per Bach Laursen veloplagt og klar til at byde os velkommen, fortæller Dorthe Bredtoft fra Hesselvang. I stalddøren stod en medarbejder med to små grise, der nærmest struttede af velvære og sundhed. Ketty Sørensen der hele sit liv har elsket dyr, tog staks grisen i sin favn og var klar til at udvide besætningen på Hesselvang til også at omfatte smågrise . Niels Schou, der er tidligere landmand nød også gensynet med de små størrelser.
Bagefter gik turen over i maskinhuset og grundet regnvejret holdt den store mejetærsker med sit 30 fods store skær-bor inden døre, selvom vi er lige midt i høsten. De store maskiner vidnede om den enorme udvikling der er sket siden ”hjøljens” (høstle) og selvbinderens tid, før traktorerne overtog markarbejdet for hestene.
Inviteret på kaffe og kage
Efter en god snak i maskinhuset gik turen til det smukke og imponerende store stuehus. Spisestuen ligger smukt med en stor glas bue ud til terrassen og med en smuk udsigt ned i haven. Også haven blev inspiceret fra vinduerne og de smukt tilplantede krukker og dybden i haven blev straks kommenteret af Frode Kjær. Frode er tidligere gartner og nyder nu drivhuset på Hesselvang, hvor han forsyner hele huset med agurker og tomater i lange baner. Dog var han ikke sikker på at havens store pragttræ, der allerede havde knækket en gren, tålte endnu en storm.
Rundt om det smukke spisebord gik snakken livligt om stort og småt, mens gæsterne nød en dejlig hjemmebagt kage med hindbærflødeskum og jordbær på toppen. Per Bach Laursen fortalte kort om gårdens historie. Lundgården startede som en ladegård til Vitskøl, der blev bygget helt tilbage i 1100-tallet. Senere var det familien Bie der overtog, inden Per Bach Laursens bedstefar købte den meget forsømte gård for præcis 80 år siden her i august i år. Han kunne fortælle, hvordan markerne var så fyldte med senegræs at de måtte bruge en rive, man egentlig brugte efter selvbinderen, til at få det sidste med. Men her brugte hans bedstefar den til at rive senegræsset sammen og brænde det af for at få bugt med det. Under krigen var det også svært økonomisk, men de kom igennem med skindet på næsen, bestemt ikke fordi de handlede med værnemagten for to af farens brødre var modstandsfolk, så laderne blev også brugt til at skjule våben. Efter krigen blev det heldigvis bedre tider igen.
Moderne landbrug
I dag drives gården som et moderne landbrug med svineavl og ca. 330 hektar jord, som de selv driver. I vinterhalvåret har de seks til syv personer ansat og et par stykker ekstra i sommerhalvåret, hvor det meste markarbejde skal laves. De fleste af medarbejderne er udenlandske, da der er for få danske unge der ønsker at arbejde de mange timer i fx svinestaldene. Per er 3. generation på Lundgården og sammen med hustruen Britt har han fire sønner, hvoraf en af dem ønsker at blive landmand og forhåbentlig 4. generation på Lundgården.
Efter en meget, meget hyggelig eftermiddag og et fælles billede på trappen listede bussen igen mod Hvalpsund. Ved Trend viste fjorden tænder og unge mennesker gjorde klar på stranden til at komme ud i bølgerne og surfe, mens vi var vældig tilfredse med at kunne blive inde i tørvejr og bare kigge på, slutter Dorthe Bredtoft sin beretning om besøget hos borgmesteren.


onsdag 22. september 2021

Lokal superfan med i filmen om Kandis

Henning Hougesen, Aalestrup, har været fan siden 1993

onsdag 22. september 2021

Hovedgaden indviet med taler, sport, mad og musik

Borgere og andre interesserede mødte op i stort antal for at deltage i festen

onsdag 15. september 2021

Nye og gamle køretøjer i Fjelsø

FJELSØ: ”Træf i Fjelsø” blev igen i år en kæmpe succes. Den første onsdag i september har siden...

onsdag 15. september 2021

Aalestrups nye gader skal indvies på lørdag

Der er lagt op til en stor dag med gadeindvielse

onsdag 08. september 2021

Nanna fra Aalestrup klar med ny bog

Af Hanne MonradAALESTRUP: For knap to år siden udgav Nanna Hyldgaard Hansen en bog, hvor hun...

onsdag 08. september 2021

Kulturugen slået igang i Aalestrup

Fernisering i galleriet og optræden på Knaberscenen

onsdag 01. september 2021

Musical over Shubiduas sange på vej i Aalestrup

AALESTRUP: De fem kvinder, der siden januar har været forpagtere af pavillonen i Rosenparken i...

onsdag 01. september 2021

Hvalpsund har største musikhave i Verden

Hesselvangs Venner sørgede for stor musikoplevelse for beboerne

onsdag 18. august 2021

Første skoledag på Aalestrup Skole & SFO

Flaget var hejst da 44 nye spirer havde første skoledag

onsdag 18. august 2021

Høstdag og jubilæum med gamle traditioner

Mange mødte op for at opleve høst med de gamle maskiner