- Din lokale ugeavis

onsdag 28. august 2019

Mindedag i Aalestrup for allierede piloter

14 flyvere mistede livet i august 1944 og blev begravet på Aalestrup Kirkegård. Nu mindes de 75 år efter.

75-året for nedskydningen af 14 piloter mindes af bl.a. militærfolk, lokale og øjenvidner
AALESTRUP: En skæbnesvanger nat mellem 29 og 30. august 1944 blev 14 allierede flyvere skudt ned over Louns og Aalestrup. Taknemmelige over de allieredes store offer besluttede lokale kræfter sig at sørge for begravelsen af de døde piloter. Mindet om dem bliver holdt i live – ikke blot i kraft af gravene, men også i den lokale bevidsthed. Historien om de allierede piloter, som gav deres liv i forsøget på at befri Danmark fra nazisterne, bliver fortalt fra mund til mund og gennem bøger og genstande.
Fredag, 30. august mindes jubilæet med kransenedlæggelse ved Aalestrup kirke med tilhørende taler og brassband-musik. Både engelske og polske militærattachéer, samt fanebærere fra Hjemmeværnets lokale kompagnier deltager ved højtideligheden.
Efter mindehøjtideligheden byder arrangørerne på kaffe og brød i Sognehuset. Her kan man også opleve øjenvidner fortælle de dramatiske historier om nedskydningen og hvad der deraf fulgte. Senere byder Videoklubben Aalestrup på glimt af historien fortalt gennem filmklip.
På Aalestrup Bibliotek kan man komme tæt på historien gennem en særlig udstilling af genstande, som efter nedskydningen blev fundet i lokalområdet.
Mette Drejer Jørgensen fra Vesthimmerlands Biblioteker glæder sig over det lokale engagement omkring jubilæet.
- Historien om nedskydningen af de allierede fly har betydning i lokalområdet, fortæller hun.
- Der er stadig en respekt om, at piloterne omkom i forsøget på at befri danskerne fra nazisterne, det er én af de historier, som knytter os sammen som lokalsamfund – og som jo også trækker internationale tråde til både Polen og England, forklarer Mette Drejer Jørgensen.
Det lokale engagement understreges af de mange arrangører, som har ønsket at bidrage til at højtideligholde mindedagen. Bag arrangementet står Historisk Samling og Arkiv Himmerland, Videoklubben Aalestrup, Lokalhistorisk Arkiv og Vesthimmerlands Biblioteker. Flere lokale kræfter har støttet arrangementet, bl.a. Horn Fonden, Lions Club, Aalestrup, Jutlander Bank-Fonden samt Aalestrup Kulturråd.


onsdag 30. november 2022

En levende bymidte er et indsatsområde

Foreslår Fakta-bygningen til foreningsbrug

onsdag 30. november 2022

SFer i Gedsted ny 2. viceborgmester

GEDSTED: Byrådet i Vesthimmerlands Kommune tog forleden afsked med Theresa Berg Andersen (SF), der...

onsdag 23. november 2022

Godt, at der holdes fast i traditionerne

Knaberkongen talte ved juletræstænding i Aalestrup

onsdag 23. november 2022

Aalestrup-foreninger er klar med julehjælp

Der skal ansøges om julehjælp inden 25. november

torsdag 17. november 2022

Julebelysningen tændes i Aalestrup på søndag

Trods høje elpriser betaler kommunen for strømmen

torsdag 17. november 2022

Høj beskæftigelse giver kommunal besparelse

Et mindre forbrug på 18,5 mio. kr. i Vesthimmerland

torsdag 10. november 2022

Slagteriet i Aalestrup vigtig for kommunen

Himmerlandskød er nu officielt indviet

torsdag 10. november 2022

Fire spidskandidater i Himmerland blev valgt

Byrådsmedlem for SF får plads i Folketinget

onsdag 02. november 2022

267.500 kr. til Knæk Cancer fra Aalestrup-virksomhed

102 Fjelsø-ansatte mødte lørdag og donerede lønnen til formålet

onsdag 02. november 2022

Hver femte i Vesthimmerland stemte på Støjberg

Af Torsten Hansen VESTHIMMERLAND: Stemmerne er talt op endnu en gang i Vesthimmerland, og det har...

Her udkommer Vesthimmerlands Avis: