Pia Buus (K) var fortaler for at bevilge pengene til Lægehuset i Aalestrup med det samme og glædede sig over, at der således bliver faciliteter til tre familielæger.
Af Ture Damtoft
AALESTRUP: Alle som én var enige om, at byrådet selvfølgelig skulle bevilge de 3,2 millioner kroner, som der var ansøgt om til læge- og sundheds-huset i Aalestrup.
Arealet skal øges fra 292 m2 til omkring 450 m2 for lægehuset, så der er plads til fire læger. Sundhedshuset bliver på omkring 750 m2.
Pengene til lægehuset kan kun komme fra kommunekassen, men skal det være fra budget 2019 eller 2020?
Det tog en del tid for politikerne at debattere - for hvornår skal ekstrabevillinger finansieres? Der kom både genbrugspladser, vejreperationer, svømmehal og ikke mindst millionerne til omfartsvejen frem under argumenterne for eller imod at hive pengene op af kommunekassen.
- Vi har fået seks millioner i puljemidler fra staten til et lægehus. I Aalestrup var der så initiativrige folk, som vil have mere. Lægen i Gedsted vil også ind, så det krævede et større hus. Derfor har de anmodet om en ekstrabevilling på 3,2 millioner kroner. Vi får en markedsleje på 600 kr./m2, så der er også indtjening for kommunen. Diskussionen bliver, hvor de 3,2 mio. kommer fra. Sundhedsudvalget siger, de skal tages fra 2019 budgettet, og økonomiudvalget er enige, mens nogle vil vente til 2020. Jeg mener, det skal være nu, så man kan komme igang med byggeriet, sagde formanden for sundhedsudvalget Palle Jensen i sin gennemgang af sagen.
Trække pengene op
Modargumentet fra Kurt Friis Jørgensen (V) var, at man skulle holde styr på kasserne.
- Vi vil også bevilge de 3,2 millioner kroner og vi vil have dem bevilget nu men fra budgettet i 2020. For vi ved ikke, hvad der er at gøre godt med lige nu, sagde Kurt Friis Jørgensen.
Han fik opbakning fra en del af Venstre-gruppen deriblandt Morten Mejdahl, der kritiserede ekstrabevillinger fra kassen.
- Velfærd kræver sund økonomi, men det er nærmest en vane at trække fra kassen, sagde Morten Mejdahl.
Kassetrækkeriet stod på i en rum tid, men i sidste ende vandt argumentet for at trække pengene op af kassen i 2019.
- Det er en stor dag for den initiativgruppe, som startede processen. Vi er forsinket med fem måneder i forhold til planen, og så længe, der ikke er givet en bevilling, kan der ikke stikkes en spade i jorden, sagde Per Bisgaard (V).
- Det er et gennemarbejdet projekt, og Aalestrup for et lægehus til tre gode læger. Vi skal bakke op om sundhedsfællesskabet. Flere kommer ud af sygehusene hurtigere og hurtigere, og det er lægerne, der skal løfte den opgave. Vesthimmerlands Kommune kan måske vise andre kommuner, at man kan støtte de områder med lav lægedækning, sagde Pia Buus (K), der også sidder i regionsudvalget.
Med et forbehold fra medlemmer i Venstre blev ekstrabevillingen endeligt vedtaget.
Det betyder at arbejdet med at bygge det 1200 m2 store sundhedshus kan gå i gang. Ifølge planen skal det stå færdigt inden nytår 2020.
De endelige tegninger skal nu gøres klar og arbejdet sendes i licitation.
Når det engang står færdigt, er der plads til fire læger på 450 m2. I de øvrige 750 m2 er det tanken, at fysioterapeuter og andre behandlere skal huses.
Ud af hi og er nu placeret på Sundhedstorvet
Åbent træf for alle bag Aalestrup Idrætscenter
Hop Hans' hopppeland afløser tivolipark i år
Af Ture DamtoftAALESTRUP: For tredje gang er der begået hærværk omkring shelterpladsen ved...
AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...
Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup
AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...
Men der er mange udfordringer inden byfesten igen holdes
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Det som længe så ud til at være en umulighed er nu lykkedes i...
Vesthimmerland har et højt antal tilfælde af apopleksi - derfor ny akutbil