onsdag 18. september 2019

Malkekøerne strømmer til Kimbrerskuet

Landsdelens største indendørs dyrskue, Kimbrerskuet, oplever stor fremgang på alle fronter

Af Ture Damtoft
Aldrig har så mange dyr været tilmeldt dyrskuet, der arrangeres af NF Plus og Agri Nord i samarbejde med Messecenter Vesthimmerland.  
Med fire uger indtil dørene åbnes, har arrangørerne gjort status på tilmeldinger af dyr til skuet, og formand Hans Ulrik Lund kunne sammen med resten af udvalget konstatere, at der i hele Kimbrerskuets historie aldrig har været tilmeldt så mange dyr som i 2019 udgaven, der afvikles 4. og 5. oktober.
Hele 677 dyr, en del af dem fra Aalestrup og omegn, besøger kimbrerskuet, så stalde og telte bliver presset til det absolut yderste, for at finde plads til alle. Men de finder en løsning i messecenteret.
- For det første har vi dyrskuet over to dage, så vi kan bruge de samme faciliteter to gange. Opdelingen bliver den samme med maskinudstilling i Hal1 og de små dyr i Hal2. For at finde ekstra plads laver vi f.eks. kaninburene i to etager. I Hal2 har vi igen ringen, og så får dyrene plads i Hal3, hvor der også er klargøring. Der bliver måske lidt mere trangt, men vi skal nok finde plads til alle, siger direktør Brian Otte, Vesthimmerlands Messecenter.  
Malkekvæg eksploderet
I forhold til 2018 er fremgangen på mere end 200 dyr, hvor især malkekvæget med 113 dyr tilmeldt, tegner sig for en stor del af stigningen.
Sidste år var 37 malkekvæg tilmeldt. Ligeledes er der markant fremgang indenfor kødkvæg fra 112 dyr i 2018 til 163 dyr i år.
- Malkekvægene er vigtige, for det er dem, som trækker det rigtige publikum til. Det vil sige landmændene. De er vigtige i forhold til maskinudstillerne, for det er jo deres kunder. Og så er der også alle mulige andre samarbejdspartnere indenfor landbruget som f.eks. dyrlæger og foderhandlere med. De møder også deres kunder på Kimbrerskuet, siger Brian Otte, der ikke tøver med at rose egnens landmænd for et stort stykke arbejde.
Der kommer også en del køer fra Aalestrup egnen, og den enorme tilgang af tilmeldte dyr får også ros fra formanden for Kimbrerskuet.
- Det er fantastisk flot med den fremgang. I vores netværk har vi nogle unge engagerede landmænd, der brænder for tingene. De har virkelig brugt deres netværk til at trække flere dyr til Kimbrerskuet, og det er vi dem utrolig taknemmelige for, siger Hans Ulrik Lund.  
Dyrene og maskinudstillingen er de bærende områder på ethvert dyrskue. På maskinudstillingen kommer de mange udstillere og viser alle de nye trends indenfor landbrug og have/park.
2020 modellerne på både traktorer, redskaber og maskiner vises frem på udstillingen. Den markante fremgang med antallet af malkekvæg vil helt sikker trække mange mælkeproducenter til skuet, som samtidig får mulighed for at tage en snak med udstillerne om nye produkter på markedet.
NF Plus, Agri Nord og Messecenter Vesthimmerland glæder sig derfor til at åbne dørene og byde både land og by indenfor til dette års Kimbrerskue.


onsdag 16. oktober 2019

Udsolgt til Tamra Rosanes i Gedsted

Vennepunktet har solgt alle pladser

onsdag 16. oktober 2019

Tema om cannabis i Aktive Kvinder

Foreningen Aktive Kvinder i Aalestrup havde i sidste uge arrangeret en aften, hvor cannabis var...

onsdag 09. oktober 2019

Foredrag i Aalestrup med Jesper Nøddesbo

Flot opbakning hjælper med penge til foreningen Carpe Diem

onsdag 09. oktober 2019

Stolen i Gedsted indviet med taler og sang

Byens nye vartegn 'Under Stolen' samlede borgerne til indvielsen

onsdag 09. oktober 2019

Intens konkurrence ved veteranpløjningen i Ulbjerg

Intens konkurrence ved veteranpløjningen i Ulbjerg

fredag 04. oktober 2019

Fred med medicin i Gedsted

GEDSTED: Efter det forrygende og totalt udsolgte åbningsarrangement er Vennepunktet i Gedsted nu...

torsdag 03. oktober 2019

Den Gamle Foderstof vandt is-pris

GEDSTED: Pernille Rosa-Stisen fra Den Gamle Foderstof i Gedsted vandt tirsdag Mejeribrugets...

onsdag 02. oktober 2019

Musikalsk foredragsshow med Dario på Knaberscenen

Af Hanne MonradAALESTRUP: Dario Campeotto er lige nu rundt i Danmark med sit jubilæumsshow. Det er...

onsdag 02. oktober 2019

Efterskolernes dag stor succes i Vesterbølle

Af Ture DamtoftVESTERBØLLE: Efterskolen i Vesterbølle havde stor succes med deres åbent hus til...

onsdag 02. oktober 2019

Butiksejer i Aalestrup gik selv efter tyvene

Konfronterede tyven og fik tyvekoster tilbage inden politiet blev indblandet

Arkiv

ingen nyheder i denne liste