Lis og Per Trip vil besøge husstandene i Aaparken og Engparken. Her får de materiale om indsamlingen til det kommende Aalestrup Læge- og Sundhedshus af medlem af Initiativgruppen, købmand Karl W. Carlsen.
Af Thorkil Christensen
AALESTRUP: Hvad er bedre end når ambassadører, der brænder for en sag, som kommer alle borgere i Aalestrup og omegn til gavn, hjælper med at opnå tilsagn om økonomisk støtte i sit nabolag? Sådan tænkte initiativgruppen bag det kommende Aalestrup Læge- og Sundhedshus, da de så, hvad Kirsten og Birger Madsen, Birkevej 35, kunne udrette ved at gå fra dør til dør i byens "trækvarter".
- Det er simpelthen imponerende, så mange borgere Kirsten og Birger Frandsen har fået med til at støtte det kommende læge- og sundhedshus økonomisk, siger personerne i initiativgruppen bag opførelsen. Og det har fået gruppen til at undersøge, om det er muligt at stable et ambassadørkorps på benene - personer som to og to vil gå fra dør til dør i deres nabolag for at orientere om læge- og sundhedshuset, og opnå tilsagn om støtte.
Det har fået Lis og Per Trip, Aaparken 35, til at melde sig. Forleden blev parret udstyret med oplysningsmateriale om det kommende Aalestrup Læge- og Sundhedshus, der skal opføres ved siden af Rema 1000 ved Testrupvej. Lis og Per Trip vil tage personlig kontakt til de omkringboende i Aaparken og Engparken og håber, at nogle vil give et skriftligt tilsagn om økonomisk støtte.
- Vi synes, at det er et godt projekt til gavn for borgerne i Aalestrup og omegn. Derfor har vi sagt ja til i den kommende tid at gå fra dør til dør i vort nabolag, siger Lis og Per Trip.
I Initiativgruppen er man taknemmelige for det arbejde som både Kirsten og Birger Madsen har gjort og den indsats som Lis og Per Trip har tilbudt at yde.
- Der er allerede givet tilsagn om økonomisk støtte fra mange private, men vi må erkende, at vi i Initiativgruppen har så mange arbejdsopgaver, at det er umuligt for os også at nå rundt til alle husstande. Derfor er det prisværdigt, at vi har fået assistance, og er der flere i andre kvarterer i Aalestrup og omegn, som vil påtage sig en lignende opgave, er de meget velkommen til at melde sig, siger koordinator for Initiativgruppen, tidligere revisor og økonomichef Jørgen Monrad, Aalestrup.
Aalestrup Læge- og Sundhedshus ventes at være klar til indflytning i slutningen af 2020. Huset er under projektering og selve arbejdet med opførelsen på grunden ved Testrupvej, som Vesthimmerlands Kommune har stillet til rådighed, ventes at gå i gang så snart der har været holdt licitation.
Ud af hi og er nu placeret på Sundhedstorvet
Åbent træf for alle bag Aalestrup Idrætscenter
Hop Hans' hopppeland afløser tivolipark i år
Af Ture DamtoftAALESTRUP: For tredje gang er der begået hærværk omkring shelterpladsen ved...
AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...
Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup
AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...
Men der er mange udfordringer inden byfesten igen holdes
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Det som længe så ud til at være en umulighed er nu lykkedes i...
Vesthimmerland har et højt antal tilfælde af apopleksi - derfor ny akutbil