onsdag 02. oktober 2019

Musikalsk foredragsshow med Dario på Knaberscenen

Dario Campeotto fejrer 80-års fødselsdag og 60-års jubilæum med et show, der kan opleves på Knaberscenen 24. oktober.

Af Hanne Monrad
AALESTRUP: Dario Campeotto er lige nu rundt i Danmark med sit jubilæumsshow. Det er i 2019 - 60 år siden den populære sanger fik sin debut og det skal naturlig fejres.
Egentlig kunne vi ligeså godt skrive 70-års jubilæum, for i 1949 stod han nemlig øverst på plakaten som ”Vidunderbarnet, den italienske-danske barnesanger Dario Campeotto”, i et show i KB-Hallen (hvor i øvrigt også Osvald Helmuth og Wandy Tworek medvirkede). Kort tid efter blev karrieren dog afbrudt af en Dario-stemme i overgang. Derfor holder vi os til, at det hele startede i 1959, hvor Dario Campeotto var solist hos Otto Francker og hans kvintet på Restaurant Scandia på Rådhuspladsen. Her sang Dario om aftenen, mens han om dagen passede sit job som korassistent på Det Kgl. Teater.
Musik- og Teaterforeningen Membranen fik tilbuddet om jubilæumsshowet og det var bestyrelsen ikke længe om, at beslutte sig for. Selvfølgelig skal vi have Dario til Aalestrup! Det er ikke første gang, han har forbi Aalestrup. Han har optrådt til Knaberfesten to gange og i 2008 var han solist, sammen med Jette Torp, til årets Nytårskoncert i Aalestrup Idrætscenter.
Dario elsker at optræde
Gennem de sidste 60 år har Dario Campeotto bevæget sig i utrolig mange sammenhænge: Musicals, film, revyer, kabaret, tv-optræden og et utal af optrædener rundt i landet lige fra solist med landets symfoniorkestre til underholdning på plejehjem eller ved moster Odas fødselsdag. Nå ja, så var der naturligvis også det absolutte gennembrud med ”Angelique” i 1961, hvor Dario Campeotto blev verdensberømt i Danmark, da han vandt det Danske Melodi Grand Prix i Fredericia. Dario Campeotto blev ikke bare aftenens stjerne, men stjerne for livet – for han er her stadig og har fuld gang i hjulene. Ved et hurtigt blik på CPR-nummeret, kan man konstatere, at der ikke bare er tale om et jubilæum for Dario Campeotto i 2019. Faktisk fyldte Dario 80 år d. 1. februar 2019, men som Dario siger ”hvorfor skulle jeg stoppe? Stemmen er der stadig, og det holder mig i gang at komme rundt og optræde – og jeg elsker det!”
Med pianist
Dario Campeotto har valgt at fejre sit 60-års jubilæum med en turné, hvor Dario Campeotto og pianist tager rundt i Danmark – ikke med et stort show med orkester og dansepiger, men i et musikalsk foredragsshow, hvor publikum kan opleve Dario helt tæt på og få hele historien om Dario Campeotto. Her vil Dario, som den eminente fortæller han også er, fortælle anekdoter fra et langt liv i showbiz, og med sikker hånd strø sang-eksempler undervejs. Publikum kan se frem til sange fra både musicals og operetter, revy, et Tommy Seebach nummer (som en hyldest til Seebach Senior – Darios afdøde ven), masser af både italienske og danske sang-perler lige fra ”O Sole Mio” til ”I Danmark er jeg født” og naturligvis ”Angelique”.
Undervejs fortæller Dario ærligt om sit liv, om hvordan det var fra den ene dag til den anden at blive folkeeje (hvor han på de bedste dage dagligt modtog 150 fanbreve). Dario fortæller også om spændende mennesker, han har mødt på sin vej, ligesom han ærligt fortæller om knap så sjove perioder i karrieren. Med Darios enorme showmanship er programmet ikke 100% fast: Måske falder der en røverhistorie eller tre af, og måske bliver et pudsigt indfald til dagens største bifald.


torsdag 05. december 2019

Solsorten synger stadig videre i Aalestrup

AALESTRUP: Ildsjælen Poul Erik Jensen i Aalestrup spreder glæde i hele landet.Når han gennem...

onsdag 04. december 2019

Forsamlingshus blev til Kulturhus i Fjelsø

Stor opbakning til ombygningen af forsamlingshuset

onsdag 04. december 2019

Butikkerne i Aalestrup giver julefrokost fredag

Den gamle juletradition i byen holdes i hævd

onsdag 27. november 2019

Prisfest for hele Vesthimmerland

To hold fra Aalestrup Handicap Idræt blev hædret med en pris

onsdag 27. november 2019

Ung tøjmand fra Aalestrup har overtaget butik i Farsø

Danny Wulf Petersen har overtaget Tøjeksperten i Farsø

onsdag 27. november 2019

90 år siden Aalestrup fik eget brandvæsen

Nyt årsskrift fra Lokalhistorisk Arkiv i Aalestrup

torsdag 21. november 2019

Den røde lampe blev tændt på Knaberscenen

Af Hanne Monrad Premieren på ” Hvis dit liv går helt i fisk”, som Musik – og Teaterforeningen...

onsdag 20. november 2019

Fest, farver og julestemning i Aalestrup

AALESTRUP: Julemessen i Aalestrup, som blev afviklet søndag i Aalestrup Idrætscenter, er ved at...

onsdag 20. november 2019

Aktive børn og barnlige sjæle i Ullits

ULLITS: En historisk dag i Ullits blev markeret og ikke mindst fejret til UG med kryds og slange...

onsdag 20. november 2019

Roseprisen gik til Galleri Aalestrup

AALESTRUP: Det er efterhånden blevet en tradition, at den årlige ”Roseprisen” bliver uddelt ved...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste