AALESTRUP: Foreningen Carpe Diem, der støtter kræftramte og socialt udsatte børn og deres familier, har i efteråret 2019 fokus på uhelbredeligt kræftsyge børn.
Umiddelbart før sommerferien i år har foreningen støttet 11 kræftsyge børn og deres familier fra hele Nordjylland med forskellige ting.
- I Carpe Diem fokuserer vi hvert halve år på et tema, som kommer ind under vores formål. Vi har valgt at fokusere på uhelbredeligt kræftsyge børn, og den hjælp, vi har givet, har været alt fra en tur i et sommerland til tøj for 1000 kroner. Der er nogle familier, hvor økonomien er blevet så presset - bl.a. på grund af sygdom - at selv et nyt sæt tøj er en stor hjælp, fortæller formand for Carpe Diem, Poul Erik Jensen.
For at sætte yderligere fokus på kræftsyge børn, har han inviteret Jesper Nøddesbo til at holde foredrag i Aalestrup Idrætscenter på torsdag, 10. oktober om bl.a. danmarks eneste hospice for børn - Lukashuset.
- Jeg er sikker på, der venter alle som kommer til foredraget en rigtig spændende og tankevækkende aften, siger Poul Erik Jensen, der ikke ligger skjul på, at der skal penge i kassen, så foreningen kan fortsætte deres gode arbejde.
For at støtte op har et par foreninger og virksomheder fra Aalestrup købt i alt 200 billetter, men med plads til omkring 800, skal folk bare komme strømmende til - også på selve dagen hvor der sælges billetter i døren.
- Jeg skal hilse og sige, der er et meget stort behov for støtte. Vi får rigtig mange ansøgninger. Frem til jul kommer der mange ansøgninger fra familier, som er i bekneb for penge. Og vi har i forvejen så mange ansøgninger, at kassen er ved at være tom, så vi tager et slag for at få flere penge i kassen, så vi også kan give julehjælp, fortæller Poul Erik Jensen.
Han understreger, at foreningen er i kontakt med alle familier, inden støtten gives. For der har været et par eksempler på familier, som ikke ligefrem kunne beskrives som hverken værdigt trængende eller udsatte.
- Vi havde en familie, der søgte om hjælp, og så viste det sig, de havde en indtægt på 900.000 kroner. Så vi taler med alle familier og kommunerne, inden vi giver støtte. Det er mest i lokalområdet, men vi får også ansøgninger fra andre steder i landet, og hver sag bliver individulet bedømt, siger Poul Erik Jensen, der kan mærke, at foreningen er blevet lidt mere kendt.
F.eks. vandt den en pris ved Tidens Kunst messen tidligere på året, og omtalen i den og andre forbindelser har givet respons.
- Det er første gang, jeg mærker så kraftig en opbakning, og det er nok fordi, vi er blevet lidt kendte. Det er ikke vores formål at være kendte, men det hjælper til at samle penge ind, og hver en krone går ubeskåret til kræftsyge og udsatte børn. Vi er gået i gang med at tegne firmamedlemsskaber, og der har været en god start og god respons fra virksomhederne. Det er dejligt med lokale virksomheder, som er socialt bevidste og engagerede, siger Poul Erik Jensen.
Klubbens første præsident var fabrikant Anton Larsen, Gedsted
Af Ture DamtoftGEDSTED: Det var en lidt overvældet Tor Berg, der forleden som den første af de nye...
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken