MØLDRUP: Den danske virksomhed Scanflavour, der laver proteiningredienser til fødevarer, lukker ved årets udgang sin fabrik efter flere år med massive tab. Det oplyser ejeren, Essentia Protein Solutions i en pressemeddelelse.
Essentia overtog den nødlidende virksomhed Scanflavour i sommeren 2018 og dens fabrik i Møldrup.
- Selv om Scanflavour var truende tæt på en konkurs ved overtagelsen den 1. juni 2018, havde vi en forventning om, at vi ville lykkes med at vende udviklingen. Det er imidlertid ikke lykkedes at skabe en attraktiv business case, da der skal investeres massivt for at rette op på det fejlslagne produktionsapparat i den nye fabrik, siger Essentias direktør, Asger S. Jacobsen, i pressemeddelelsen.
Møldrup-fabrikken lukkes ved årets udgang. Knap to tredjedele af de i alt 58 ansatte på Scanflavour står til at modtage en fyreseddel, mens de resterende vil blive tilbudt arbejde på Essentias fabrik i Hobro.
- For at styrke forretningen og ruste os mod de kraftige råvareprisstigninger vil der fremadrettet kun blive produceret i Hobro. Det er meget ærgerligt, at det ikke er lykkedes at fastholde aktiviteten på fabrikken i Møldrup, særligt for de mange loyale medarbejdere, udtaler Asger S. Jacobsen.
Scanflavour blev stiftet i 1981 og bruger restprodukter fra svineslagterier til at producere sine højværdiingredienser.
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Der var glæde at spore i Initiativgruppen bag det kommende...
Samlede skrald i Fjelsø, Klotrup og Vesterbølle
Nu er målet ved at være nået i Aalestrup
Mange gæster da butikken havde udendørs åbning
Beboerforening søgte og fik et stort beløb til projektet ved søen
Opførelsen af det nye lægehus har holdt tidsplanen
I år bliver der fokus på mængden af take-away affald
Salon Askepot er flyttet til Vestergade 18
Nu kan man igen få en rask travetur sammen med andre
Af Hanne MonradAALESTRUP: På Aalestrup Realskole glæder alle sig over, at der de sidste uger igen...
ingen nyheder i denne liste