Bestyrelsen for Galleri Aalestrup blev årets vinder af "Roseprisen". Agner Svenningsen, tv, overrakte diplom, check og blomster til fra venstre; Orla Pedersen, Poul Spanggaard, Anette Spanggaard, Hannah Pedersen, Ester Skøt og Ninna Sode.
AALESTRUP: Det er efterhånden blevet en tradition, at den årlige ”Roseprisen” bliver uddelt ved Skumringstimen i Knabergården.
Det er Aalestrup Kulturråd, der uddeler prisen til en person, der har udvist stor interesse, engagement og som har ydet en stor frivillig indsats inden for det kulturelle område i den gamle Aalestrup Kommune.
Efter indsendte indstillinger vælger kulturrådet, hvem der er mest værdig til at modtage den ærefulde pris.
- Vi fik flere indstillinger og alle var værdige til at modtage prisen, lyder det fra kulturrådet, men vi er jo nødt til at vælge og det er med stor glæde, at vi også i år har fundet en værdig modtager.
Sidste års prisvinder Agner Svenningsen fra Danmarks Cykelmuseum var mødt op for at afsløre navnet på prisvinderen og overrække de synlige beviser på titlen.
Agner Svenningsen røbede dog ikke navnet med det samme, men indledte med, på en noget kryptisk måde, at fortælle om personen eller personerne, som det viste sig at være, og det gik da hurtigt op for publikum, hvem der var tale om, da han nævnte noget med kunst og farver og beliggende på Torvet.
Galleri Aalestrup har igennem 10 år været en stor del af byens kunst liv og den aktivitet, man altid oplever her, er en pris værd.
Mange lokale kunstnere, men også mange fra hele landet, udstiller deres kunst med malerier, keramik, smykker, glaskunst og meget mere i det hyggelige galleri, som har en ny udstilling hver anden måned. Altid når der er aktivitet på Torvet bliver galleriet inddraget og det gør de altid gerne. Bestyrelsen med formanden Orla Pedersen i front er altid villige til at give en hjælpende hånd, når det er til gavn for Aalestrups kulturliv.
Formanden Orla Pedersen modtog på bestyrelsens vegne, det flotte diplom som Poul Spanggaard er mester for, en check på 1.000 kr. sponseret af Jutlander Bank og en flot buket blomster.
Orla Pedersen takkede for, at man i kulturrådet har valgt galleriet, som årets ”Rosepris” modtager.
Det er en stor ære for os, at blive valgt til denne pris, sagde Orla Pedersen, som også benyttede lejligheden til at invitere Aalestrups borgere og gæster til at besøge galleriet, - her er alle velkommen.
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken
28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage
AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...
Politiker skuffet over placering ved Hvamvej
GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...