GEDSTED: Den flotte oplyste Gedsted Kirke var onsdag aften rammen om en enestående dejlig julekoncert.
Indenfor var de tændte stearinlys og den julepyntede kirke med til, at man kom i den rette julestemning.
Gedsted Menighedsråd havde arrangeret en koncert med det store kor, som tæller 25 medlemmer, unge og ældre af begge køn. Sct. Peders Koncertkor blev etableret i 1980 af Karsten Blond og har med stor succes deltaget i flere internationale korkonkurrencer og festivaler.
Kores bliver ledet af Brian Stenger Poulsen og er et ambitiøst kor, hvis varemærke er nyere kormusik. Aftenens koncert i Gedsted var da også med meget variation af sange.
Som indledning bød sognepræst Asger Staugaard Nielsen velkommen til såvel tilhørere som kor. Koret har tidligere været i Gedsted og alle kunne glæde sig til en aften med smukke sange fra koret, sagde Asger Staugaard Nielsen.
Aftenens program bød på såvel danske som udenlandske sange. Blandt andet sang koret Grundtvigs ” Skyerne Gråner” og en ny salme med melodi, ”I Adventstidens Lys” af korets dirigent Brian Stenger Poulsen, som siden 2008 har været ansat som organist ved Sct. Peders Kirke. Siden august 2015 har Brian stået i spidsen for Sct. Peders Koncertkor. Han havde fået et tidligere medlem af koret, Thomas Lennert, til at skrive teksten til salmen. Han havde også en anden salme med på programmet, ” Født i en Stald” som Holger Lissner har forfattet teksten til.
Desuden blev der sunget sange på fransk, engelsk, en latinsk hymne og endnu flere danske salmer. Publikum fik også lov til at synge med på to salmer, hvor den sidste ” Mit Hjerte altid vanker”, som blev sunget vekslende med koret.
Publikum sagde tak for den flotte koncert med stort bifald , så koret kvitterede med en særdeles stemningsfuld afslutning med ” Silent Night”.
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Der var glæde at spore i Initiativgruppen bag det kommende...
Samlede skrald i Fjelsø, Klotrup og Vesterbølle
Nu er målet ved at være nået i Aalestrup
Mange gæster da butikken havde udendørs åbning
Beboerforening søgte og fik et stort beløb til projektet ved søen
Opførelsen af det nye lægehus har holdt tidsplanen
I år bliver der fokus på mængden af take-away affald
Salon Askepot er flyttet til Vestergade 18
Nu kan man igen få en rask travetur sammen med andre
Af Hanne MonradAALESTRUP: På Aalestrup Realskole glæder alle sig over, at der de sidste uger igen...
ingen nyheder i denne liste