mandag 30. december 2019

Stafetten gives videre til Aalestrup maler

G3 Malerfirma Aps udvider med køb af Farsø malerfirma

Malermester Claus Jensen (tv) overtager fra nytåret firmaet Malermester Per Hougaard fra Per Hougaard, der vil hjælpe den nye ejer godt igang.

AALESTRUP: Med nytårets komme er der ejerskifte i malervirksomheden Per Hougaard A/S fra Farsø.
Det skyldes, at malermester Per Hougaard efter 35 år har valgt at gå på pension.
Ny ejer er Claus Jensen fra Aalestrup, der i forvejen har firmaet G3 Malerfirma Aps.
Det har været vigtigt for Per Hougaard at finde den rette person til at drive virksomheden videre. En person med det rette værdisæt og en person, som vil kunne drive virksomheden videre i samme ånd, som Per Hougaard har drevet virksomheden i 35 år.
En anden ting, som også har vægtet meget hos Per Hougaard, er den lokale forankring. Han valgte derfor, at tage udgangspunkt i lokale kolleger. Den første han ringede til var malermester Claus Jensen i Aalestrup. Det blev både det første og eneste opkald.  
Tilbuddet i slutningen af november lød straks interessant for Claus Jensen. Der blev få dage efter aftalt et møde, så han kunne høre nærmere om virksomheden og besigtige lokalerne i Farsø. Efter kun en uge blev salgspapirerne skrevet under, og få dage efter blev medarbejderne informeret. Virksomhedsoverdragelsen kan således træde i kraft pr. 1. januar 2020.      

Tredje generations maler
Malermester Claus Jensen er selvstændig på 8. år og driver G3 Malerfirma ApS i Aalestrup. Den 40-årige mand er nærmest født med en malerpensel i hånden, idet han er tredje generation i faget. Firmanavnet G3 står således også for 3. generation. Det var hans bedstefar, maler Martin Jensen, der startede det hele i 1928, og malerfamilien er på den måde en fast bestanddel af håndværkervirksomhederne i Aalestrup. Sådan vil det også være fremover, i Aalestrup vil Claus Jensen fortsat være ”Maler Claus” med ”G3 Malerfirma ApS”, mens han i Farsø vil være indehaver af
”Malermester Per Hougaard”.             
Claus Jensen er udlært hos sin far, malermester Ole Jensen. Herefter boede han 6-7 år i København, hvor han bl.a. også arbejdede indenfor malerfaget og erfaringen derfor blev udbygget. Han vendte derefter tilbage til Aalestrup, og for 8 år siden etablerede han G3 Malerfirma ApS. I dag er far, Ole Jensen, eneste ansatte ud over Claus Jensen selv.     
Det bliver således nyt for Claus Jensen med flere ansatte og egen malerbutik.
- Jeg går fra to til ni ansatte. Det bliver spændende, men der følger rigtig meget erfaring med. Netop medarbejdernes erfaring vil jeg kunne drage stor fordel af og meget naturligt kunne uddelegere ansvar. Jeg ved, hvad malerfirmaet Per Hougaard står for, og det vil jeg føre videre sammen med medarbejderne. Håndværket, kvaliteten og at en ”aftale er en aftale”, står jeg meget på, siger Claus Jensen.

Forbliver i Farsø
Vestervang i Farsø vil både være medarbejdernes og Flügger butikkens base.
Butikken fortsætter med de vante åbningstider, Flügger som malingmærke og farverådgivning fra malermesteren.  
Som nævnt fortsætter Malermester Per Hougaard som virksomhedsnavn i Farsø.
-Det vil være tåbeligt, at ændre på navnet, som står så stærkt i Farsø og omegn, for virksomheden fortsætter uændret, blot med mig som ny ejer, siger Claus Jensen.
Facadeskilte, bilreklamer, logo og telefonnummer vil således fortsætte som Malermester Per Hougaard, selvom Per Hougaard efter en overgangsperiode træder helt ud af virksomheden.  
Men indtil da får Claus Jensen al den hjælp, han har brug for.
- Det er gået stærkt med overdragelsen, og derfor får Claus al den støtte han har brug for, såvel med opgaver som skal gøres færdige og nye, som er i ordrebogen, siger Per Hougaard.


onsdag 20. januar 2021

300 i Vesthimmerland har modtaget vaccine

Stor tilfredshed med afviklingen og den hjælp der blev ydet

onsdag 20. januar 2021

Fem aktive kvinder overtager Rosenparken

Kvinderne vil "ryste posen" og se på mulighederne

onsdag 13. januar 2021

Vikarpræst i Vesterbølle har fået fast embede

Karin Hasling tiltræder i Hornum og Gundersted

onsdag 13. januar 2021

Corona forlænger julen i Aalestrup

Men juletræet på St. Torv er fjernet efter brand

onsdag 06. januar 2021

Brugsen i Gedsted forøger omsætning

Aftale om levering til Viborg Kommune giver nye muligheder

onsdag 06. januar 2021

Corona-vaccine til Aalestrup

Beboer på Åglimt fik første vaccination tirsdag

mandag 04. januar 2021

Covid-19: Seks nye tilfælde i Vesthimmerland

VESTHIMMERLAND: Det seneste døgn er der konstateret seks nye tilfælde af Covid-19 i Vesthimmerlands...

tirsdag 29. december 2020

Forældre sørger for en sikker skolevej

Frivillige hjælper fortsat med sikkerhed ved Aalestrup Skole

tirsdag 29. december 2020

Et år i Aalestrup med forandring

Tekst: Thorkil ChristensenFoto: Martin Haubro JensenAALESTRUP: Det skal være skidt før det bliver...

onsdag 23. december 2020

Fritidsprisen gik til aktiv sportsmand i Simested

Henning Als fik Fritidsprisen for sit store engagement

Arkiv

ingen nyheder i denne liste