- Din lokale ugeavis

onsdag 19. februar 2020

Fastelavnsfest for børn i alle aldre i flere byer

Af: Hanne Monrad

På en solbeskinnet, men meget kold søndag blev katten slået af tønden på Torvet i Aalestrup sidste år.

AALESTRUP: Den gamle tradition med fastelavn for børn, hvor man slår katten af tønden, gerne klædt ud i et festligt kostume og hvor der serveres masser af fastelavnsboller, går aldrig af mode. Denne gamle tradition er en af de hyggeligste, som børnene ser frem til i lang tid.
De senere år er det også blevet en tradition, at man slår katten af tønden i skoler og børnehaver og måske er det medvirkende til at der ikke er det store antal til den traditionelle udendørs fastelavn på torvet i Aalestrup.
- Mange gange har det også været en kold fornøjelse, siger bestyrelsesmedlem Lene Christensen fra Aalestrup Handel & Erhverv, som igennem mange år har arrangeret fastelavn for byen børn på Torvet i Aalestrup i samarbejde med spejderne,
- Vi havde da også overvejet at finde et mere lunt sted, men da det i år er så mildt et vejr, synes vi at traditionen med den udendørs tøndeslagning skal fortsætte. I hvert fald i år.
På søndag vil det således være, som det plejer på Torvet i Aalestrup. Dog er der blevet ændret på tidspunktet, så man i år holder festlighederne allerede kl. 11.
Spejderne vil opsætte tønder til alle aldersgrupper og når arbejdet er gjort med at få dem slået ned, bliver der udråbt såvel kattekonger som – dronninger, der naturligvis vil blive hædret på behørig vis.
Arrangørerne lover også, at der vil være præmie til den sjoveste og mest iderig udklædning, så det er bare med at få fantasien sat i sving.
Der er gratis kaffe, varm kakao og fastelavnsboller til alle, der møder op til en sjov fastelavnssøndag.
Også i Simested holder man traditionen i hævd med fastelavn. Her starter man med en kort gudstjeneste i kirken og derefter drager alle til Østhallen, hvor der er fastelavnsfest, som der har været gennem rigtig mange år med de gode traditioner for børn og voksne i Simested. Det er beboerforeningen og menighedsrådet i fællesskab, der står for at arrangere fastelavn i Simested.
I den anden ende af sognet holdes der også fastelavnsfest. Det er Fjelsø og Vesterbølle Menighedsråd, der arrangerer en Fastelavnsgudstjeneste, som i år bliver i Vesterbølle Kirke og med efterfølgende tøndeslagning på Vesterbølle Efterskole.


onsdag 01. februar 2023

Konservative fik ny formand

Der var genvalg til alle de øvrige poster i partiet

onsdag 01. februar 2023

Fodboldsæsonen er indledt i Hvam

Spillerne kan se frem til et træningsophold i Malaga

onsdag 25. januar 2023

Formand i Nørager holder efter otte år

André Ellegaard Jensen vil ikke sidde i dobbeltrolle

onsdag 25. januar 2023

Møldrup bys 130 år fejres med udstilling

Lokalhistorisk har fundet gamle fotos frem af byen

onsdag 18. januar 2023

Historisk tovholder efterlyses i Nørager

NØRAGER: Der skal findes ny tovholder til historien i Nørager.Gennem mere end 25 år har...

onsdag 18. januar 2023

Forrygende aften med Nytårskoncert i Aalestrup

Veloplagt Martin Brygmann og Prinsens Musikkorps

onsdag 11. januar 2023

Dobbeltjubilar fejret i Simested

Birger Frandsen fejret for 40 års jubilæum

onsdag 11. januar 2023

Brandmand i Aalestrup hædret for god indsats

"Årets Brandmand 2022" blev Emil Myrup Langgaard

onsdag 28. december 2022

65 år og 40 med økologi

Eva Bjerrum, Vesterbølle fylder 65 år torsdag 29. december. I 40 år har Eva leveret økologiske...

onsdag 28. december 2022

Elever i Fjelsø vandt i trafikkonkurrence

0. klasse på friskolen blev belønnet med en kageperson

Her udkommer Vesthimmerlands Avis: