fredag 21. februar 2020

Borgerne er der, vil politikere og læger lytte?

Af: Ture Damtoft

Bekymring hos Vesthimmerlands borgere over lukning af lægevagt

De ramte borgere i Vesthimmerland fyldte både stole og trapper i Dronning Ingrid Hallerne i Farsø til debatmødet om lukningen af lægevagten.

VESTHIMMERLAND: Salen var fyldt.
Som i alle stole og trappetrin fyldte. Og udenfor sad yderligere en 50-60 borgere og lyttede med til debatmødet i aftes torsdag, 20. februar i Dronning Ingrid Hallerne i Farsø.
Emnet til debat: Lukningen af lægevagten.
Langt over 300 var mødt frem for at høre, hvordan de godt 6300, der sidste år benyttede lægevagten på Vesthimmerlands Sygehus i Farsø, fremover kan blive tilset af en læge udenfor almindelig åbningstid.
Stort set enige politikere
Seks politikere i panelet, to mere fra salen og et par andre interessenter som f.eks. fmd. for Ældrerådet i Vesthimmerland, Erik Stagsted, kom med hver deres korte oplæg, inden diskussionen blev åbnet for salen.
Det var nu så som så med "kortheden" fra politikerne i panelet, men de var stort set enige om tre ting. At lukningen af lægevagten nærmest er en katastrofe for Vesthimmerland, at beslutningen er blevet taget bag lukkede døre i en proces, der ikke klæder et demokrati og, at fremmødet viste med al tydelighed, at der ville have været højlydte protester, hvis lukningen var blevet sendt i høring.
Eneste undtagelse for første synspunkt var regions- og byrådsmedlem Pia Buus (K), der ville "stå på mål" for at beskytte familielægerne og gav PLO Nordjylland ret i, at den hidtigede ordning ikke længere kan lade sig gøre, fordi der er 20 pct. færre læger i forhold til 2007, da den blev indgået.
Grådighed
Det synspunkt stod hun ret alene med. PLO Nordjylland blev kritiseret af en kant af de andre fem i panelet og regionsrådsmedlem Erik Høgh Sørensen, der høstede et pænt bifald, da han oplyste, at med den nye aftale kan lægerne tjene op til 25.000 kr. for otte timers arbejde.
- Det, synes jeg, er udtryk for grådighed, udtalte han.
Det største bifald at oplægsholderne fik Erik Stagsted, der forholdte sig til praksis fra marts, hvis lægevagten lukker.
- Hvordan kommer man til og fra hospitalet? Hvis de siger: "Kan du ikke lige køre din mand herop", så siger man jo ja, selvom det er et mareridt. Og hvis ikke man kan det, så bliver man bedt om at tage en taxa - hvem har råd til en taxa til Aalborg på en alm. folkepension? Jeg havde en nabo, som ventede fem timer på at få taget et røntgenbillede og så fire timer på en læge, der skulle fortælle, hvad det viste. Det er der ingen mennesker, der hverkan kan eller skal finde sig i, sagde Erik Stagsted med eftertryk til et kæmpe bifald fra den fyldte sal.
Ikke noget resultat
Bekymringen om ventetiden var delt af stort set alle i salen. Bl.a. ergoterapeut Anja Sørensen fra Farsø.
- Jeg har familie og venner i Aalborg, som kører til Farsø for at få mindre ventetid. I Farsø har venter man måske halvanden til to timer, og med lukningen bliver ventetiden nok ikke mindre i Aalborg. Så taler de om at ville reducere tilgangen til lægevagten ved at visitere over telefonen, men der får man jo ikke hele billedet på samme måde, sagde Anja Sørensen.
Efter debatmødet blev hun efterladt med samme fornemmele som de fleste. Der var masser af forslag - forlænget åbningstid af skadestuen, visitation af "supersygeplejersker", udskydelse af lukningen af lægevagten - men ikke noget konkret resultat.
På mandag, 24. februar skal regionens Akut- og Praksisudvalg diskutere alternative løsninger - mindre end en uge før, lægevagten efter planen lukker.


onsdag 21. april 2021

Første spadestik blev taget til anden etape af læge- og sundhedshus

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Der var glæde at spore i Initiativgruppen bag det kommende...

onsdag 21. april 2021

Fjelsø-elever blev lokale affaldshelte

Samlede skrald i Fjelsø, Klotrup og Vesterbølle

onsdag 14. april 2021

Første spadestik til nyt sundhedshus:

Nu er målet ved at være nået i Aalestrup

onsdag 14. april 2021

Ny boligbutik er åbnet i Aalestrup

Mange gæster da butikken havde udendørs åbning

onsdag 07. april 2021

Fjelsø har fået et madpakkehus

Beboerforening søgte og fik et stort beløb til projektet ved søen

onsdag 07. april 2021

Aalestrup-læger er klar til at flytte

Opførelsen af det nye lægehus har holdt tidsplanen

tirsdag 30. marts 2021

1312 børn vil samle affald i Vesthimmerland

I år bliver der fokus på mængden af take-away affald

tirsdag 30. marts 2021

Salon i Aalestrup ind i nye lokaler

Salon Askepot er flyttet til Vestergade 18

tirsdag 30. marts 2021

Fodslaw klar til ny sæson

Nu kan man igen få en rask travetur sammen med andre

onsdag 24. marts 2021

Glæde hos alle over igen at være tilbage på skolen

Af Hanne MonradAALESTRUP: På Aalestrup Realskole glæder alle sig over, at der de sidste uger igen...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste