Af Thorkil Christensen
GEDSTED: Gedsted er på vej til at få sin egen kulturfabrik i de bygninger i Carl Petersensgade, som oprindelig var ramme om møbel- og madrasproduktionen hos virksomheden Getama.
Den indledende manøvre blev gjort sidste år, hvor fabrikken midlertidigt var indrettet til Vesthimmerlands Kunstforenings store efterårsudstilling. Det blev en kæmpesucces - med mange udstillere og et rigtig flot besøgstal.
Nogle af personerne bag efterårets udstilling står også bag et nyt tiltag som gennemføres i de første dage i marts. Det bliver et kunst- og kulturarrangement med billeder, foto, sten, bronze og koncert.
De tre, der kan se potentialet i Getamas gamle fabrik i Gedsted, er sangeren og sangskriveren Line Mortensen, Halkær, billedkunstneren Nadja Adelborg, Aars og sten- og bronzekunstneren Peter Stenild, Aars. De ser den gamle fabrik som en kulturperle og vil med en kunstkoncert søndag eftermiddag, 1. marts medvirke til bevarelsen af den flotte gamle bevaringsværdige bygning midt i Gedsted.
- Vi kan se en fremtid for bygningen som kulturfabrik, ikke blot til udstillinger, men også til skabende kunst og kultur. Desuden er det et stort plus, at bygningen ligger i et af kommunens yderområder. Hvorfor skal alt samles i de gamle hovedbyer? Når det kommer til stykket, så er Gedsted noget af det ældste i Vesthimmerlands kommune, siger Peter Stenild, som også på helt frivillig basis var med til en "opgradere" fabriksbygningerne inden den store efterårsudstilling sidste år.
Kunstkoncerten og udstillingen søndag, 1. marts får titlen "Respons - Genspejl - Refleksion" og er med sangeren Line Mortensen og billedkunstneren Nadja Adelborg og kredser om mødet mellem mennesker, både musikalsk, via tekster og visuelt. De to kunstnere har skabt sange og kunst med inspiration fra hinandens værker.
Rummet fyldes af en kunstudstilling med værker af andre kunstnere: Jonna Adelborg, Tranum, billeder, Karen Schack Jensen, Thisted, foto, Julie Fredborg Jungersen, Nørresundby, billeder, Gerda Bruhn, Thisted, billeder, og Peter Stenild, Aars, sten og bronze.
Udstillingen varer fra 1. marts til og med 5. marts og er åben to timer hver eftermiddag.
Der var genvalg til alle de øvrige poster i partiet
Spillerne kan se frem til et træningsophold i Malaga
André Ellegaard Jensen vil ikke sidde i dobbeltrolle
Lokalhistorisk har fundet gamle fotos frem af byen
NØRAGER: Der skal findes ny tovholder til historien i Nørager.Gennem mere end 25 år har...
Veloplagt Martin Brygmann og Prinsens Musikkorps
"Årets Brandmand 2022" blev Emil Myrup Langgaard
Eva Bjerrum, Vesterbølle fylder 65 år torsdag 29. december. I 40 år har Eva leveret økologiske...
0. klasse på friskolen blev belønnet med en kageperson