Af Hanne Monrad
AALESTRUP: Mange tusinde danskere drager hvert år til Bayern for at deltage i verdens uden sammenligning største folkefest: Oktoberfesten i München. Derfor er der stor efterspørgsel på selvsamme oplevelser i Danmark, og ikke mindst i Aalestrup-området.
Denne opfordring tog de til sig i KVIK/Aalestrup idrætsforening. Der blev lavet en aftale med Vollstedt Group, som står for at levere et komplet Bierfestkoncept i Aalestrup Hallen, med en blanding af Oktoberfesten i München, en Bierfest i Østrig og et ”afterskiing-Party” som i Østrig, og der blev ikke sparet på noget som helst, da det er meningen at Bierfesten skal være en fast tradition i årene fremover.
I lørdags, 29. februar, var det så blevet tid til at holde den store ølfest i Aalestrup og da dørene blev åbent omkring middagstid myldrede det med gæster i læderbukser, ternede skjorter og festlige tyrolerkjoler.
16 ambassadører havde stået for salget af billetter og der blev hurtigt udsolgt. 704 billetter i alt.
Aalestrup Hallen, var pyntet til ukendelighed, så man følte sig som værende i et af de store telte i München med lyseblå og hvide farver og der var dækket op på 16 langborde, der hver især var opkaldt efter et delstatsnavn i Tyskland.
Og stemningen var i top fra starten, da det store krus med velskænket øl kom på bordene og senere blev der serveret store Wienersnitzler, godt med smørsovs. Så der blev lagt en god solid bund, inden man indtog de store mængder af øl, som hører sådan en fest til.
Det seks mands store Bierfestorkester ”Top Seven” spillede nonstop i syv timer og der blev danset både mellem og på bordene. De første timer bød på tyrolermusik, mens der efterfølgende blev spillet mere blandet musik.
- Mange frivillige var på banen for at få så stor en fest op at stå, siger Lars Bisgaard, fra festudvalget, det kræver mange hænder for afvikling af festen i Aalestrup. Og alle har bare gjort det supergodt. Jeg er stolt over at være en del af så flot et arrangement.
Håber på tradition
Styregruppen/festudvalget bag Bierfesten, håber, at med den succes Aalestrup og omegn har taget imod eventen, at det vil blive en tilbagevendende begivenhed og tradition og meddeler, at de er klar igen til næste år.
Overskuddet fra festen går til idrætsforeningen.
Stor tilfredshed med afviklingen og den hjælp der blev ydet
Kvinderne vil "ryste posen" og se på mulighederne
Karin Hasling tiltræder i Hornum og Gundersted
Men juletræet på St. Torv er fjernet efter brand
Aftale om levering til Viborg Kommune giver nye muligheder
VESTHIMMERLAND: Det seneste døgn er der konstateret seks nye tilfælde af Covid-19 i Vesthimmerlands...
Frivillige hjælper fortsat med sikkerhed ved Aalestrup Skole
Tekst: Thorkil ChristensenFoto: Martin Haubro JensenAALESTRUP: Det skal være skidt før det bliver...
Henning Als fik Fritidsprisen for sit store engagement
ingen nyheder i denne liste