AALESTRUP: På Aalestrup Skole sidder skoleder Jesper Poulsen klar til at hjælpe, hvis der skulle blive brug for det.
Lige nu er der ikke. Ikke ét eneste barn bliver passet som en del af nødpasningsordningen for skolen.
- Vi havde et enkelt barn mandag morgen, men i løbet af kort tid fandt forældrene en anden pasningsmulighed, så der er ikke et eneste barn på skolen, og der er ikke meldt nogen til pasningsordningen til og med onsdag, siger Jesper Poulsen og tilføjer, at der er ret stille.
For alle lærerne sidder derhjemme og underviser eleverne digitalt ud fra de ugeplaner, som alle elever har fået tilsendt.
- Jeg har kun ros til mine folk, forældrene og børnene. Forældrene har været utroligt forstående for situationen. Vi har samarbejdsvillige lærere, som har rakt hånden op, når vi har spurgt, hvem der eventuelt kan træde til, hvis der skulle opstår et behov, og de har allesammen fået lavet opgaver til hjemmeundervisningen. Det har været fantastisk at opleve, hvordan alle arbejder sammen, siger Jesper Poulsen.
Skemaet følges
Han får en kopi af lærernes meddelelser til børnene og kan se, der allerede fra morgenstunden mandag, 16. marts var godt gang i beskederne.
Beskeder hvor lærerne både hjælper og beroliger de elever, som har brug for det - og også deres forældre.
- Vi har kontakt gennem hele dagen, og både lærerne og jeg sidder klar, hvis de har nogle spørgsmål. Det kører forholdsvist smertefrit fra dag ét, men vi har lovet at hjælpe forældrene med lige at overskue ugeplanerne, som for nogle virker lidt voldsom, siger Jesper Poulsen.
Der er ikke beskeder om at tage gummistøvler med til en ekskursion i planerne i disse uger. I stedet er der f.eks. grammatik- og matematik-øvelser og planer for afleveringer - for selvom Aalestrup Skole er lukket fysiskt ned, så følges skemaet i så vid udstrækning som muligt.
- Ugeplanerne er et supergodt værktøj, og hvis forældrene synes, det kan være lidt svært at overskue, så hjælper vi dem med at bruge det, siger Jesper Poulsen.
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken
28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage
AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...
Politiker skuffet over placering ved Hvamvej
GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...