- Din lokale ugeavis

fredag 20. marts 2020

Job-bank oprettes nu også i Vesthimmerland

Af: Ture Damtoft

Beredskabet klart hvis behovet opstår

Vesthimmerlands Kommune opretter en job-bank for alle, der vil hjælpe på pleje- og sundhedsområdet.

VESTHIMMERLAND: Med rettidig omhu oprettede Vesthimmerlands Kommune torsdag, 19. marts en job-bank for sundheds- og plejeområdet.
I første omgang er det særligt sundhedsfagligt personale som SOSU assistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og naturligvis sygeplejersker, som kommunen vil trække på, hvis det bliver nødvendigt.
- Hvis de har skulle have mulighed og lyst til at give en hånd med, vil de kunne tilmelde sig job-banken, og vi vil så kontakte dem, hvis der skulle blive brug for det, siger sundhedsdirektør Anne Krøjer.
Alle informationer er tilgængelige på Vesthimmerland Kommunes hjemmeside.
Job-banker er også oprettet nationalt, for f.eks. 10.000 næsten-uddannede eller nyligt pensionerede læger har meldt sig klar.
Den lokale version bliver muligvis åbnet for alle, og allerede efter de første timer havde udviklingssygeplejersken ved Vesthimmerlands Kommune modtaget tre henvendelser.
- De havde nogle spørgsmål til jobbanken, og én af dem har indtil videre ansøgt, siger Inger Sand Rybjerg, der håber på at få så mange som muligt tilmeldt.
- Jeg opfordrer til, at man søger. Jeg håber selvfølgelig ikke, vi får brug for det, men så har vi beredskabet klart, siger Inger Sand Rybjerg, der ligesom sundhedsdirektøren ikke vil afvise at trække på alle tilgængelige kræfter.
- I første omgang er det sundhedsuddannet personale, vi vil tilkalde, hvis der bliver brug for det, men måske senere kan der tænkes på uuddannede, som melder sig til job-banken, siger Anne Krøjer.
Ro på
I øjeblikket er sygefraværet blandt plejerpersonalet i kommunen moderat til svagt stigende, og man afventer en udmelding fra Region Nordjylland om personalets mulighed for at blive teste.
- Der meldes om ro på vores plejecentre og botilbud. Det kører stille og roligt. Vi er klar over, at vi kan få flere sygemeldte og er i risiko for, at corona-virussen spreder sig. Job-banken kan give mulighed for at kunne sende nogen hjem, som er lidt syge, og alle er i risiko for at komme til at mangle personale, siger Anne Krøjer.
Sammen med formanden for Sundhedsudvalget har hun efterspurgt mulighed for at få personalet testet - den mulighed skulle være undervejs.
- Vi afventer en melding fra Region Nordjylland om oprettelse af en feberklinik og mulighed for test af personale, men jeg ved ikke, hvor hurtigt regionen svarer på det, siger Anne Krøjer, der igen henviser til, at ingen af de tre nyindkøbte maskiner til tests er kommet til Nordjylland, hvor antallet af smittede da også ligger betydeligt under områderne omkring Aarhus, Odense og København, hvor de tre maskiner er sendt til.
Kan bryde smitten
Sundhedsdirektøren glæder sig over, at folk i Vesthimmerland skulle være de mindst bekymrede over covid-19 i regionen, men hun kommer med en venlig og bestemt løftet pegefinger - der måske endda kan vende tendensen.
- Det er jo godt, at man ikke er for bekymret, men hvis det er et udtryk for letsindighed, er det bekymrende. Vi skal vise, vi kan stå sammen og følge retningslinjerne. Hver gang vi holder afstand, vælger at blive hjemme, køber stort ind for at undgå mange besøg til supermarkedet - hver gang gør vi en indsats for ikke at sprede smitten. Så kan vi bryde smittekæderne, og hvis det lykkes, kan vi stoppe eller i det mindste reducere corona epidemien, siger Anne Krøjer.


onsdag 03. august 2022

Folk i Møldrup har savnet at feste

Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen

onsdag 03. august 2022

Der er fortsat lang kø til Borgerservice

Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021

onsdag 27. juli 2022

Stor lokal opbakning og penge til ny sti i Hvam

Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget

onsdag 27. juli 2022

Fjerde affaldsbeholder på vej i Vesthimmerland

Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres

onsdag 20. juli 2022

Møldrup gør klar til stor jubilæumsbyfest

Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort

onsdag 20. juli 2022

Lige nu står roserne i fuldt flor i Aalestrup

Nu kommer der mange besøgende i rosenparken

onsdag 06. juli 2022

Sommerkoncert i Aalestrup kommer igen til august

28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage

onsdag 06. juli 2022

Veteraner fejrede klubben i Aalestrup

AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...

onsdag 22. juni 2022

Akutbil i Aalestrup får plads på Åglimt

Politiker skuffet over placering ved Hvamvej

onsdag 22. juni 2022

Klar til Gedeskægsfest

GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...