AALESTRUP: Fredag, 1. maj bliver en både en vemodig og en glædelig dag for bedemand Jens Møller. Efter 11 år som indehaver af Vesthimmerlands Begravelse overdrager han forretningen til yngre kræfter.
Men han slipper ikke arbejdet, som han har været så glad for gennem alle årene.
Jens Møller bliver nemlig ansat hos sin efterfølger, hvor han fortsat kan betjene kunderne i området. Det er 41-årige Ditte Immersen Dalgaard, som overtager forretningen. Hun driver i forvejen Farsø Begravelsesforretning, som hun overtog i 2018.
- Selv om det er vemodigt at sælge, så glæder jeg mig til at komme ind i noget nyt og få mere sparring med kolleger. Det er også en fordel at være flere for at opretholde en fornuftig forretningsmodel, siger Jens Møller.
Vesthimmerlands Begravelse og Farsø Begravelsesforretning er begge enkeltmandsvirksomheder, og med overtagelsen får Ditte Immersen Dalgaard flere strenge at spille på. De to forretninger bibeholder begge deres navne, telefonnumre, adresser, og ansigterne bliver som nævnt også de samme.
Fra 1. juni bliver Trine Rybjerg også ansat i firmaet, så der bliver større fleksibilitet til gavn for både kunder og personale i en forretning, der aldrig holder lukket.
Ditte Immersen Dalgaard glæder sig også til det nye samarbejde.
- Målet med overtagelsen er sådan set ikke at blive større, men mulighederne ved at have kolleger i dagligdagen er attraktive, og gør min forretning mindre sårbar. Jeg havde i forvejen et godt samarbejde med Jens Møller, hvis forretning på mange måder ligner min egen. Derfor var det også en let beslutning, da han spurgte, om jeg var interesseret i at overtage hans forretning, siger Ditte Immersen Dalgaard.
Vesthimmerlands Begravelse blev etableret af Jens Fisker i 1994. I 2009 blev Jens Møller en del af forretningen, som han overtog helt i 2012.
- Det har været gode og lærerige år, og jeg ville også gerne have fortsat flere år endnu. Men man skal stoppe, mens legen er god, siger Jens Møller, der med status af medarbejder får mere tid til både børnebørn og campingvogn.
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken
28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage
AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...
Politiker skuffet over placering ved Hvamvej
GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...