onsdag 06. maj 2020

Vesthimmerland stor vinder i udligningsreform

Af: Ture Damtoft

Kommunen får statsfinansierede skattelettelser for 39,2 mio. kr.

De helt store smil kom frem hos økonomidirektør Ole Helk, borgmester Per Bach Laursen og kommunaldirektør Henrik Kruuse, da det blev offentliggjort, at udligningsreformen sendte mange millioner kroner til Vesthimmerland.

VESTHIMMERLAND: Allerede tirsdag formiddag begyndte de første rygter at gå.
Vesthimmerland stod til at blive en af de helt store modtagere af penge i forbindelse med udligningsreformen, som mandag aften, 4. maj, blev vedtaget i et forlig mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.
Tirsdag eftermiddag blev det bekræftet, at Vesthimmerlands Kommune får tilført i alt 89,4 mio. kr. i udligningsbidrag om året.
Det er forøgelse på 29,4 mio. kr. fra de nuværende ca. 60 mio. kr.
Hertil kommer et årligt fiansieringstilskud på 33,9 mio. kr. Sidstnævnte er ikke nye midler, men der skal ikke længere søges om dem hvert år.
Måske vigtigst for mange er en statsfinansieret skattelettelse for de 12 kommuner i Danmark, hvor kommuneskatten er højest.
- Vi kan sænke skatteprocenten til 26,3 pct. med fuld statslig finansiering. Det svarer til 39,2 millioner kroner og over 1000 kroner pr. borger i kommunen. Det er mange penge her, hvor vi har det laveste indtægtsgrundlag i hele landet, siger Per Bach Laursen.
Han fulgte spændt med på rådhuset, og der blev udvekslet et lille nik med direktør Ole Helk i økonomiforvaltningen, da finansminister Nicolai Wammen fremlagde udligningsreformen og tilføjede, at en del af forliget var en sænkelse af skatterne i de mest trængte kommuner.
- Det er en hel befrielse, at vi endelig får en udligningsreform. I Vesthimmerland har vi været underfinansieret siden kommunesammenlægningen i 2007. Derfor er det en festdag i sig selv, siger Per Bach Laursen.
Indfasning
Der er en fire-årig indfasningsperiode, men hurtig hovedregning hos forvaltningen peger på, at Vesthimmerlands Kommune allerede i 2021 har flere penge til rådighed.
- Selvom vi ikke får fuld skrald på reformen til næste år, så kender vi vores muligheder i årene fremover, og det betyder meget. Reformen giver en balance mellem kommunerne, som vi er bedst tjent med i Danmark, siger Per Bach Laursen.
På Christiansborg var viceborgmester og MF frem til juli, Theresa Berg Andersen (SF), med i forhandlingerne.
- Det er en festdag for Vesthimmerland. Nogle kommuner vil sige, de skal betale for os. Ja, det er fedt vi får penge, men vi får bare de samme muligheder, som de mere velstillede kommuner har haft hele tiden. Der er ikke udlignet så meget, som jeg kunne have tænkt mig, men det er et godt forlig, siger Theresa Berg Andersen.
Hos de lokale socialdemokrater er gruppeformand og viceformand for Økonomiudvalget Palle Jensen på linje med viceborgmesteren.
- Vi ser først mod bedre velfærd. Det bedste er, at man laver en reform, som giver stabilitet, og hvor man kan forudse det kommende års økonomiske vilkår. Indtil nu har vi ofte først haft overblikket i juni. Nu kan vi sandsynligvis beregne råderummet i kommunens økonomi tidligere, siger Palle Jensen.


onsdag 08. juli 2020

Aftenmusik ved åen i Aalestrup

Lokale musikere spiller søndag i rosenparken

onsdag 08. juli 2020

Utryghed ved den nye bro over Simested Å

Lokalpolitiker har bragt bekymringer videre

onsdag 24. juni 2020

Et tilfredsstillende år for Bio Aalestrup

Lokal "Top 10" over de mest populære film

onsdag 24. juni 2020

Mini Knaberfest er i støbeskeen

Men der bliver ikke kåret en Knaberregent i år

onsdag 17. juni 2020

35 i Østerbølle på kirkerundvisning

Af Hanne MonradØSTERBØLLE: For sjette år i træk inviterer en lang række af Vesthimmerlands...

onsdag 17. juni 2020

Liv i vandet igen i Aalestrup

Hårdt arbejde blev belønnet med glade badegæster

onsdag 10. juni 2020

Aalestrup Friluftsbad åbner igen på lørdag

AALESTRUP: I løbet af ugen bliver der igen et dejligt sommervejr og til glæde for store og små i...

onsdag 10. juni 2020

Aalestrup Naturefterskole: Nu er eleverne tilbage efter en Corona-pause

AALESTRUP: På Aalestrup Naturefterskole går livet igen sin næsten vanlige gang. Eleverne er tilbage...

onsdag 27. maj 2020

Fra politiets døgnrapport

Tre sigtelser til mand fra AalestrupAALESTRUP: En 22-årig bilist fra Aalestrup blev kl. 23 tirsdag...

onsdag 27. maj 2020

Er klar til at åbne fodterapi i Møldrup

Sanni Tøttrup Wölck er statsautoriseret fodterapeut

Arkiv

ingen nyheder i denne liste