Af Hanne Monrad
AALESTRUP: Det er nok en forening af de mere usædvanlige, men ikke desto mindre er der opstået en ny forening for de mere aktive unge ”Dirt Jump, Aalestrup”.
Baggrunden for dette nye tiltag er en række unge mennesker, der elsker at køre på deres cross cykler, mountainbikes eller BMX cykler og helst med en masse udfordringer.
Søren Nørskov, der er 23 år og har en hobby med at køre motocross, fandt et område ved Himmerlandsstien, hvor han sammen med nogle kammerater fik lavet en udfordrende bane, hvor de på kort tid fik gravet ud og fik lavet store bump af jord. De fik meget opmærksomhed og mange mødte op for at beundre deres ”legeplads”. Søren har formået at få flere af de yngre drenge fra byen til at interessere sig for den form for cykling og have det sjovt med at lave ”bumpene”.
Marianne Damtoft Nielsen, der bor i Engparken i Aalestrup, gik ofte forbi på Himmerlandsstien og blev hver gang glad over, at se de unge, der selv havde taget initiativ til at få lavet en sej bane med mange udfordringer. Hun beundrede deres kunnen, hvor de i fuld fart kørte op ad de vildt stejle skrænter af jord, som de selv med håndskovle havde bygget.
- Det var imponerende, siger Marianne, og skønt at se, at der stadigvæk er børn og unge, der elsker at lave fysisk hårdt arbejde.
Marianne Damtoft Nielsen var begejstret, og synes at drengene fortjente at få lidt hjælp til at komme videre.
For få år siden blev der etableret en cykel park ved den gamle Novejfa grund på Testrupvej. Den er ikke blevet benyttet særligt meget og ligger kedelig og overbegroet hen.
Men Marianne og Søren kunne se muligheden, at man kunne få den opdateret ved at etablere en bane til Dirt Jump, som er en bane med store jordvolde, som giver nogle store udfordringer for de udøvende.
Og ved henvendelse til kommunen blev der sagt god for anvendelsen og kommunen har derefter sponseret 100 tons jord i første omgang og der vil sikkert komme 75 ton mere. Så gik de unge i gang med at få fordelt jorden. Til det lidt større arbejde fik de stillet maskiner og mandskab til rådighed af lokale virksomheder og nu står der en imponerende bane klar til indvielse.
Søren Nørskov fortæller, at han gerne vil lave nogle aftener med de unge, hvor der bliver trænet, men ellers er der åbent for alle. Søren pointerer at man gerne benytte banen, men det er på eget ansvar og ikke helt ufarligt, men det vil være en god ide at huske cykelhjælmen.
Marianne Damtoft Nielsen fortæller, at foreningen, hvor hun er blevet formand, gerne vil hjælpe med at få stedet udviklet yderligere, blandt andet er det et stort ønske fra mange sider at få etableret en skaterrampe og et lille klubhus, evt. i form af en container til redskaber og ekstra cykler.
Klubbens første præsident var fabrikant Anton Larsen, Gedsted
Af Ture DamtoftGEDSTED: Det var en lidt overvældet Tor Berg, der forleden som den første af de nye...
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken