Fra prisoverrækkelsen ses fra venstre Jørgen Overgård, Per Trip og Poul Erik Jensen der fik overrakt prisen på 15.000 kr. af formanden for Aktionærrådet i Østjylland, Flemming Larsen.
AALESTRUP: I marts, inden Danmark lukkede ned, var bestyrelsen i foreningen Carpe Diem inviteret til Ikast Arena, hvor 400 delegerede fra Andelskassernes garantkredse i Nord- og Midtjylland var samlet.
Årsagen var, at foreningen var blevet indstillet til - og udvalgt til at modtage endnu en pris for det gode arbejde. Foreningen var blevet indstillet af Aktionærkreds Østjylland til at modtage prisen ”Andelskassernes Sammen kan vi mere-pris”.
Begrundelsen for prismodtagelsen var:
- Prisen går til en forening i Aalestrup, der støtter kræftramte og socialt udsatte børn og deres familier. Siden 2012 har foreningen på forskellig vis støttet en række familier, der har været ramt af kræft. Det har blandt andet været i form af weekendophold, tøj, legetøj, restaurantbesøg og biografture.
- Også socialt udsatte børn og deres familier har nydt godt af foreningens velgørenhed gennem weekendophold, biografbesøg, betaling af konfirmation, indkøb af tøj og meget mere. Sammen med ”Byen i Byen” i Aalestrup, der er bosted for psykisk udviklingshæmmede, indsamler man brugt legetøj, der videregives til socialt udsatte familier. På den måde har foreningen, hvert år til jul, givet børnene i socialt udsatte familier julegaver, og det er efterhånden blevet til omkring 300 gaver.
- Denne forening er ikke blot med til at gøre en forskel i Aalestrup-området, men i hele Vesthimmerland. Foreningen har 100 medlemmer og en bestyrelse på seks personer. Alt arbejde er frivillig, og alle midler der indsamles, går ubeskåret til de kræftramte og socialt udsatte børn og deres familier, sluttede formanden for Aktionærrådet i Østjylland, Flemming Larsen, sin tale og overrakte derefter diplom og 15.000 kr. til de tre bestyrelsesmedlemmer der var mødt op. Det var formanden Poul Erik Jensen, Per Trip og Jørgen Overgaard.
- Vi er rigtig glade for at modtage prisen, siger Poul Erik Jensen. Det er derfor utrolig dejligt at modtage en sådan pris, som vi kan bruge til målgruppen. Og at nogen skønner på vores arbejde, og vi hermed kan hjælpe endnu flere familier. I øjeblikket, i disse Coronatider, modtager vi mange ansøgninger.
Klubbens første præsident var fabrikant Anton Larsen, Gedsted
Af Ture DamtoftGEDSTED: Det var en lidt overvældet Tor Berg, der forleden som den første af de nye...
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken