Sanni Tøttrup Wölck,( t.h.), er klar til at åbne fodklinik i Møldrup. I begyndelsen med hjælp fra Marianne Johansen (t.v.)
MØLDRUP: Fodplejeklinikken på Søndergade i Møldrup har stået tom i nogle måneder, siden indehaveren af klinikken, Marianne Johansen, lukkede efter 10 år for at søge nye udfordringer.
Sanni Tøttrup Wölck overtog klinikken allerede ved årsskiftet, men hun skulle lige vente på at få sin eksamen som statsautoriseret fodterapeut. Men den er nu i hus, endda med et flot 12-tal.
Tirsdag, 1. juni er den nye fodterapeut klar til at modtage kunder i klinikken, der er nabo til Flemmings Frisørsalon.
Sanni Tøttrup Wölck er 40 år og bosat i Møldrup med mand og to børn.
Hun voksede op i Aalestrup og blev uddannet som pædagog. I 2007 kom hun til institutionen ”Byen i Byen” i Aalestrup. I begyndelsen var det på bofællesskabet ”Under Bøgen”, dernæst ”Kroghen”. Hun havde forskellige opgaver og den seneste blev på Rutebilstationen i Aalestrup, hvor ”Byen i Byen” driver kiosken og nogle fik den gode ide, at åbne en cafe, ”Cafe Rutt” i bygningen. Og det blev med Sanni som den første leder her.
Men med tiden modnede der sig noget i Sanni Tøttrup Wölck. Hun havde et ønske om at blive selvstændig, og det skulle helst være noget med mennesker. Så opstod tanken om en fodplejeklinik og i 2018 indledte hun uddannelsen, som nu er afsluttet. Det var nærliggende, at det blev fødderne, der kom i centrum, da hendes far igennem mange år, var skotøjshandler i Aalestrup og senere udvidede med en forretning i Viborg. Sanni havde sin daglige gang i butikken og hjalp også gerne til. I dag har hendes bror, Brian, overtaget butikken i Viborg, som han driver sammen med butikker i Skive og Aalborg.
Som en naturlig ting vil Sanni have et samarbejde med sin bror omkring at finde de rigtige, gode og sunde sko, til problemfyldte fødder.
Når Sanni Tøttrup Wölck åbner klinikken på tirsdag, vil man også finde den tidligere indehaver Marianne Johansen, som i begyndelsen vil hjælpe Sanni i gang.
- Jeg er glad for at Marianne vil være med i den første tid, siger Sanni. Jeg vil naturligvis yde den samme gode service for mine kunder, som de har fået hos Marianne, - altså klassiske fodbehandlinger, samt behandling og vejledning af fejlstillinger, bøjlebehandlinger, fodvorter samt på sigt individuelle tilpassede indlæg.
Hun vil selvfølgelig også være udekørende så hun kan tilgodese gamle såvel som nye kunder. Som noget nyt vil det være muligt at få tilskud fra Danmark, samt i visse tilfælde udvidet helbredstillæg.
Sanni vil sammen med sin uddannelse også tage kurser i paraffin og voksbehandlinger samt lak.
- Det har været en travl tid med eksamen og klargøring af klinikken, siger Sanni Tøttrup Wölck, så åbningsreceptionen bliver udskudt til jeg er kommet over starten, og der bliver åbnet for, at flere må mødes, men jeg vil meget gerne invitere nye såvel som gamle kunder til en uformel reception på et senere tidspunkt, når vi må samles flere.
Nu er målet ved at være nået i Aalestrup
Mange gæster da butikken havde udendørs åbning
Beboerforening søgte og fik et stort beløb til projektet ved søen
Opførelsen af det nye lægehus har holdt tidsplanen
I år bliver der fokus på mængden af take-away affald
Salon Askepot er flyttet til Vestergade 18
Nu kan man igen få en rask travetur sammen med andre
Af Hanne MonradAALESTRUP: På Aalestrup Realskole glæder alle sig over, at der de sidste uger igen...
Snart flytter de mange maskiner til andre gader i Aalestrup
Skolens personale "sover med støvlerne på"
ingen nyheder i denne liste