Halinspektør Søren Bruun Sørensen (TV) har sammen med sine hjælpere haft travlt med at gøre bassinerne klar til åbning på lørdag.
AALESTRUP: I løbet af ugen bliver der igen et dejligt sommervejr og til glæde for store og små i Aalestrup og omegn er Aalestrup Friluftsbad klar til at åbne.
- Det er en god nyhed og kommer før vi havde håbet, så det kan blive en god sæson alligevel, siger halinspektør Søren Bruun Sørensen.
Han har startet så småt op, så badet allerede kan åbne på lørdag.
- Lige nu er vi ved at gøre det sidste klar og afventer retningslinjerne for åbningen, som vi naturligvis tager hensyn til. Vi skal have livredderne klædt på, så også de er klar med de retningslinjer, der bliver givet.
Friluftsbadet i Aalestrup Idrætscenter har normalt åbent fra sidst i maj og til sidst i august, så selv om Coronaen drillede i år, bliver det alligevel en god lang sæson. Mange havde frygtet, også halinspektøren, at der slet ikke blev mulighed for at tilbringe dejlige timer i friluftsbadet i 2020, men nu er alt ved det gamle igen, næsten, for der bliver selvfølgelig ændret i forhold til restriktionerne, men mon ikke mange vil tage det med også!
- Som udgangspunkt er der ikke noget, der er ændret med hygiejnen. Man skal vaske sig som altid, selv om vi ikke kommer til at stå inde i bruseren og vaske dem på ryggen, griner Søren Bruun og tilføjer:
- Den eneste ændring er, at gæsterne skal opbevare deres tøj udenfor, så vi kan holde omklædningsrummene frie. Så kommer livredderne med en moppe nogle gange i løbet af dagen og tager gulvet og spritter berøringsflader af, siger Søren Bruun.
Også motionscenteret i Aalestrup Idrætscenter har fået grønt lys for genåbning, så der er gode nyheder til alle motionister, som har savnet den gode træning de seneste par måneder.
Halinspektøren forventer stor aktivitet både inde og ude i løbet af sommeren.
- Mange kommer ikke nogen steder i år. Så kan familier købe et partoutkort til friluftsbadet og være her. Eller dem i sommerhus kan bruge dagen her, hvis Limfjorden ikke er til at bade i, siger Søren Bruun.
Karin Hasling tiltræder i Hornum og Gundersted
Men juletræet på St. Torv er fjernet efter brand
Aftale om levering til Viborg Kommune giver nye muligheder
VESTHIMMERLAND: Det seneste døgn er der konstateret seks nye tilfælde af Covid-19 i Vesthimmerlands...
Frivillige hjælper fortsat med sikkerhed ved Aalestrup Skole
Tekst: Thorkil ChristensenFoto: Martin Haubro JensenAALESTRUP: Det skal være skidt før det bliver...
Henning Als fik Fritidsprisen for sit store engagement
VESTHIMMERLAND: Man kan vel godt sige heldigvis til, at Vesthimmerland ikke er blevet pålagt...
ingen nyheder i denne liste