Af Ture Damtoft
AALESTRUP: Der var lutter smil hos alle i Aalestrup Friluftsbad, da vandet endelig var klart til de mange glade gæster lørdag, 13. juni.
Allerede et kvarters tid efter åbningen var der 50 gæster, og centerchef Søren Bruun Sørensen bød sammen med de mange frivillige velkommen.
- Det er hjerteligt gensyn med alle børnene og forældre. Nogle lever her jo praktisk talt i løbet af sommeren. Der er 60 kilometer til den nærmeste sandstrand, og ungerne kommer jo her udover de måske 2-3 gange om året, hvor familien kører til havet, siger Søren Bruun Sørensen.
Den første halve times tid havde han travlt med at dele kuponer ud til de første 50 børn. De kunne købe snolder for 20 kr. og få en slush-ice hver takket være en anonym giver. Var hænderne for våde til kuponen, lagde Søren Bruun Sørensen gerne shorts til en gang nødtøfttig håndtørring.
Sammen med de frivillige har han knoklet for at gøre det hele klart.
Alle tre bassiner skulle gøres rene to gange. Første gang som planmæssigt, og anden gang da de fandt ud af, at der alligevel blev en friluftsbadsæson.
- Det er totalt fantastisk at have åbent igen, men det har også været hårdt arbejde. Bare i det sotre bassin havde vi lige 600 kvm. bu8nd og vægge, som skulle skrubbes igen. Men, så kan man se, hvor langt man er, efterhånden som skidtet kommer væk, og så er der en gulerod for enden af arbejdet, siger Søren Bruun Sørensen.
Mange smølfer
Der er to livreddere på vagt hele tiden, men heldigvis er det et stykke tid siden, der er sket et alvorligt uheld.
Noget af det farligste er faktisk inde i hallen.
- Naturligvis skal det ikke være voldsom leg, men børnene må gerne løbe omkring bassinerne. De skal bare passe på, når de kommer indenfor, for der er gulvet ikke skridsikkert, og det glemmer de engang imellem, siger Søren Bruun Sørensen.
Han er ikke bekymret for smittespredning. Der er nemlig god plads til de besøgende. Da Vesthimmerlands Avis var på besøg, var der da heller ikke antydning af trængsel i bassinerne. Der, hvor gæsterne stod tættest, var i køen til de to vipper, som især drengene brugte til at lave nogle store plask i springbassinet, hvor vandet er fire meter dybt.
"Bademesteren" er mere bekymret over temperaturen en dag, hvor der "kun" er 20 grader.
- Vi laver mange smølfer herude. De bliver helt blå af kulde, hvis ikke de holder sig igang. De kan ikke holde varmen, de små drenge og piger, så det bliver måske en halv til en hel time på de koldere dage, men forhåbentlig får vi nogle gode varme sommerdage, hvor de kan være her hele dagen, siger Søren Bruun Sørensen.
Klubbens første præsident var fabrikant Anton Larsen, Gedsted
Af Ture DamtoftGEDSTED: Det var en lidt overvældet Tor Berg, der forleden som den første af de nye...
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken