AALESTRUP: For godt et år siden kom der nye indehavere af autolakeringsværkstedet på Elmegaardsvej i Aalestrup som i en menneskealder oprindelig blev drevet af den navnkundige "Maler Martin", malermester Martin Jensen og hans sønner, senere blev firmaet drevet videre af Brian Jensen, som stadig ejer bygningerne.
Det var den kun 20-årige Maksym Tkach, der sammen med sin far, Volodymyr Tkach, rykkede ind i de lokaler, der gennem nogle år har været ramme om forskellige firmaer, men altid indenfor autolakeringsbranchen.
Familien kom til Danmark fra Ukraine for over 12 år siden.
De etablerede firmaet i Gjern for to år siden, men da de gode lokaler i Aalestrup blev ledige rykkede de ind her. Maksym Tkach er uddannet på kontor, men har altid haft biler som en stor hobby, så han gik i kompagniskab med faderen, og det er Maksym Tkach, der nu tegner firmaet VTM Autolak.
Mange af værkstedets maskiner kunne overtages, men de havde også andre maskiner, der kunne flyttes med, så der nu er en stor hal med moderne værktøj og tidssvarende maskiner.
- Vi lægger vægt på solidt håndværk og flotte resultater. Derfor er det afgørende, at det er det rette udstyr og materialer, der bliver anvendt til den konkrete opgave, siger Maksym Tkach. Vores styrke er, at vi har ekspertisen og det rette udstyr til at udføre arbejdet, siger han.
Firmaet har oparbejdet en stor kundekreds og har indgået samarbejdsaftaler både decentralt og lokalt. Derfor glæder indehaverne sig til at møde kunderne i Aalestrup.
Lige nu er der, foruden far og søn, ansat en medarbejder, og Maksym Tkach håber, at det vil blive muligt i nærmeste fremtid at få flere ansatte.
Lige nu er der nok at gøre for de tre ansatte. Det store værksted er fyldt op med flotte malede biler i alle farver!
Vi elsker at male biler, siger Maksym Tkach med et smil!
Karin Hasling tiltræder i Hornum og Gundersted
Men juletræet på St. Torv er fjernet efter brand
Aftale om levering til Viborg Kommune giver nye muligheder
VESTHIMMERLAND: Det seneste døgn er der konstateret seks nye tilfælde af Covid-19 i Vesthimmerlands...
Frivillige hjælper fortsat med sikkerhed ved Aalestrup Skole
Tekst: Thorkil ChristensenFoto: Martin Haubro JensenAALESTRUP: Det skal være skidt før det bliver...
Henning Als fik Fritidsprisen for sit store engagement
VESTHIMMERLAND: Man kan vel godt sige heldigvis til, at Vesthimmerland ikke er blevet pålagt...
ingen nyheder i denne liste