Af Hanne Monrad
AALESTRUP: Nedlukning og isolering af Vesthimmerland på grund af Corona-restriktioner har medført at arrangementer og aktiviteter ændres.
Mange fik travlt med at finde ud af de nye regler og måtte reagere omgående. Bio Aalestrup måtte sætte programmet på pause til 3. december, og
i sidste øjeblik blev foredraget med TV-værten Lene Beier i Østhallen i Simested torsdag aften aflyst.
- Vi havde solgt rigtig mange billetter, siger Lis Haugaard, formand for Testrup Menighedsråd, som sammen med menighedsrådene og beboerforeningerne i Østerbølle og Simested, havde arrangeret aftenen.
- Men vi måtte reagere hurtigt, da der kom en ny situation for restriktioner. Vi tog beslutningen i fællesskab med Lene Beier, bureauet og de øvrige lokale foreninger. Foredraget bliver gennemført på en senere - endnu ikke fastsat dato, siger Lis Haugaard.
Fernisering og pris
Galleri Aalestrup havde inviteret til fernisering på en ny udstilling lørdag formiddag. Galleriets bestyrelse måtte give besked til de udstillere, der bor udenfor kommunen, om at de desværre ikke kunne være med til den sædvanlige festlige fernisering i Aalestrup. Bestyrelsen oplyser, at der ingen aktiviteter er i galleriet i den kommende tid, men at der vil være åbent med normale åbningstider.
Samme dag og sted var det planlagt at Aalestrup Kulturråd skulle uddele den årlige "Rose prisen". Der var fundet en værdig modtager til prisen, men kulturrådet måtte fredag give besked til vedkommende, at han/hun måtte have tålmodighed til der igen kan blive en begivenhed, hvor det er muligt at gennemføre uddelingen.
Lions Club havde planlagt præsentation af den nye udgave af bogen ”Barn af Himmerland” lokalt. Bogen blev præsenteret 24. oktober på Rold Stor-Kro og derefter fordelt til de lokale Lions klubber, som står for salget.
Lions Club-medlemmerne, Per Aagaard og Jørgen Monrad som står for at promovere bogen i Aalestrup og Gedsted, havde aftalt med bestyrelsen i galleriet, at det ville være et fint forum at være med lørdag formiddag, når der var inviteret til fernisering. Men også dette arrangement måtte undværes. De oplyser dog, at bogen er i galleriet og kan købes når galleriet holder åbent.
- Vi havde glædet os til at præsentere de nye udstillere og til en festlig åbning, som vi plejer, siger Anette Spanggaard, Galleri Aalestrup. Vi håber, at mange alligevel har lyst til at besøge galleriet for at opleve de mange forskellige udstillede kunstgenstande, siger hun.
Stor tilfredshed med afviklingen og den hjælp der blev ydet
Kvinderne vil "ryste posen" og se på mulighederne
Karin Hasling tiltræder i Hornum og Gundersted
Men juletræet på St. Torv er fjernet efter brand
Aftale om levering til Viborg Kommune giver nye muligheder
VESTHIMMERLAND: Det seneste døgn er der konstateret seks nye tilfælde af Covid-19 i Vesthimmerlands...
Frivillige hjælper fortsat med sikkerhed ved Aalestrup Skole
Tekst: Thorkil ChristensenFoto: Martin Haubro JensenAALESTRUP: Det skal være skidt før det bliver...
Henning Als fik Fritidsprisen for sit store engagement
ingen nyheder i denne liste