AALESTRUP: I november plejer der at være gang i julestemningen i Aalestrup. Gaderne bliver pyntet til jul og den store Julemesse i Aalestrup Idrætscenter bliver afviklet med mange af byens handlende som deltagere og med Aalestrup Handel & Erhverv som arrangør.
Men i år bliver det ganske anderledes. Julemessen, som skulle have fundet sted, søndag, 22. november er blevet aflyst og såvel udstillere som gæster må vente med at mødes til den traditionelle og hyggelige søndag
På grund af gaderenovering og Corona-restriktioner har man måtte ændre mange ting. Der vil blive en lidt neddroslet juleudsmykning, men guirlander og juletræet på St. Torv vil være på plads, når der bliver tændt for julen i Aalestrup søndag, 22. november. Mange børn og voksne må se langt efter de gode traditionsrige aktiviteter, der plejer at blive gennemført i forbindelse med tænding af årets julebelysning og juletræet på Torvet.
Børnene plejer at følges med julemanden og nisserne når de med Randers Nisseorkester i spidsen går gennem byens gader til torvet, hvor der er juletræstale, musik og ikke mindst en pose julegodter til børnene.
- Vi havde planlagt et mindre arrangement på torvet i forbindelse med tænding af juletræet, siger formanden for Aalestrup Handel & Erhverv, Karl William Carlsen. Lidt musik og tale og underholdning til børnene.
- Men efterhånden, som vi kunne fornemme at restriktionerne varede ved og på seneste blev yderligere strammet i vores område, måtte vi konstatere, at dette heller ikke var muligt. Vi er kede af, at måtte skuffe børn og voksne med hensyn til vores julearrangementer i år. Men på lørdag vil Lions Club sætte guirlander op i gaderne og juletræ kommer der også. Så julen kommer alligevel til Aalestrup.
Og vi håber selvfølgelig at man vil bakke op om de lokale forretninger, der har store udfordringer i år, med såvel Corona-restriktioner og gaderenovering.
- Vi ser frem til at begge dele bliver overstået, så vi igen kan glædes over de mange gode traditioner der er i byen, og vi ser frem til at holde en fest når gaderenoveringen er gjort færdig og når vi må samles igen, siger Karl W. Carlsen.
Stor tilfredshed med afviklingen og den hjælp der blev ydet
Kvinderne vil "ryste posen" og se på mulighederne
Karin Hasling tiltræder i Hornum og Gundersted
Men juletræet på St. Torv er fjernet efter brand
Aftale om levering til Viborg Kommune giver nye muligheder
VESTHIMMERLAND: Det seneste døgn er der konstateret seks nye tilfælde af Covid-19 i Vesthimmerlands...
Frivillige hjælper fortsat med sikkerhed ved Aalestrup Skole
Tekst: Thorkil ChristensenFoto: Martin Haubro JensenAALESTRUP: Det skal være skidt før det bliver...
Henning Als fik Fritidsprisen for sit store engagement
ingen nyheder i denne liste