AALESTRUP: Ser man på hvordan medlemmerne i veteranklubben Aalestrup Classic Bil & MC klub, er fordelt efter postnumre, så kommer de fleste fra Farsø-området.
Veteranklubben med udspring i Aalestrup, har 530 medlemmer, hvoraf ca. halvdelen kommer fra Vesthimmerland.
Klubbens kasserer, Åge Jensen, Fjelsø, holder nøje styr på medlemmerne.
Klubben har lavet en Top-10 over de postnumre, der leverer flest medlemmer og her kommer Farsø ind på en klar førsteplads med 84.
Kommunens største by, Aars, ligger lige i baghjulet med 75 medlemmer, og byen der lægger navn til klubben, Aalestrup, "leverer" 69 til veteranklubben.
Resten af Top-10 listen ser således ud:
Nr. 4 - 9240 Nibe med 44 medlemmer, nr. 5 – 9500 Hobro med 38 medlemmer, nr. 6 – 8832 Skals med 21 medlemmer, nr. 7 - 9631 Gedsted med 15 medlemmer, nr. 8 – 9610 Nørager med 15 medlemmer, nr. 9. 9670 Løgstør med 14 medlemmer og på 10. pladsen, 8800 Viborg med 14 medlemmer.
- Der er medlemmer fra Vejle i syd og op til Sindal og Læsø i nord, og det er vel og mærke aktive medlemmer. Det vil sige medlemmer, som deltager i klubbens arrangementer gennem hele året.
- Jeg er imponeret over at medlemmer der har op til 120 km kørsel hver vej, gerne tager turen til Vesthimmerland for at køre en aftentur på knallert, motorcykel eller i bil. Eller måske bare til en kop kaffe og en film eller et foredrag i klubhuset. I sommersæsonen kommer de endda flere gange på en måned, siger formanden Henrik Bygholm, Aalestrup.
Aalestrup Classic Bil & MC Klub repræsenterer både biler, motorcykler og knallert, de skal blot være mindst 25 år gammel. Klubben blev etableret i 2002 som en bil- og MC-klub. I 2012 udvidede klubben med en afdeling for veteranknallerter, og i år blev det til endnu en afdeling. Denne gang for gamle forhjulstrukne Velo Solex og Velo Vap knallerter.
Trods svære Coronatider, hvor aktiviteterne er sat på midlertidig stand-by, kan Aalestrup Classic Bil & MC Klub stadig noterer fremgang i medlemsskaren.
- Til trods for at vi har haft en køresæson med mange begrænsninger med at måtte samles, og at vi faktisk ligger helt stille i tiden, så vælger nye veteranejere stadig at være med i fællesskabet, siger formanden.
- Normalt ville vi være i fuld gang med vores vinterklubaftener i vores klubhus på denne årstid, men det har Coronaen også sat en kæp i hjulet for. Vi benytter den stille tid til at lave lidt om i klubhuset i Aalestrup. Vi får et større og moderne køkken. Det glæder vi os til at indvie, når vi igen kan mødes. Klubben arbejder også på at få klubhuset dekoreret med et murmaleri.
- Vi har en mur ud mod parkeringspladsen på ca. 11 x 4m. Den vil vi gerne have dekoreret med nogle gamle køretøjer og glade mennesker - det som vi i klubben står for, siger Henrik Bygholm.
Klubben har taget kontakt til to professionelle kunstnere, der har budt ind på opgaven. I øjeblikket arbejdes der på at finde et par sponsorer, da det er et ret dyrt projekt. Alt efter om der vælges et maleri direkte på muren eller et stort print, koster det mellem 35.000 og 50.000 kroner.
Et par af de lokale storbanker har afvist klubbens ansøgning, men Aros forsikring er med på ideen.
- Vi håber, at vi kan finde et par sponsorer mere i løbet af vinteren, så vi kan få projektet i gang til foråret, slutter den optimistiske formand.
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Der var glæde at spore i Initiativgruppen bag det kommende...
Samlede skrald i Fjelsø, Klotrup og Vesterbølle
Nu er målet ved at være nået i Aalestrup
Mange gæster da butikken havde udendørs åbning
Beboerforening søgte og fik et stort beløb til projektet ved søen
Opførelsen af det nye lægehus har holdt tidsplanen
I år bliver der fokus på mængden af take-away affald
Salon Askepot er flyttet til Vestergade 18
Nu kan man igen få en rask travetur sammen med andre
Af Hanne MonradAALESTRUP: På Aalestrup Realskole glæder alle sig over, at der de sidste uger igen...
ingen nyheder i denne liste