- Din lokale ugeavis

onsdag 25. november 2020

Julebelysningen er på plads i Aalestrup

Blæst og regn var en udfordring ved opsætningen

Af Hanne Monrad
AALESTRUP: Julen nærmer sig, og selv om det ikke bliver en jul som sædvanligt, er der nogle ting, der skal være som det plejer.
Medlemmerne af Lions Club, Aalestrup har fået klargjort de flotte guirlander i Aalestrup, så de er tilpasset de nyrenoverede gader.
Og lørdag var det så blevet tid til, at de skulle sættes op i de nye master, der er beregnet netop til guirlanderne. Det var et udfordrende vejr for ”opsætter-holdet” med regn og kraftig vind, men i løbet af et par timer var der pyntet op til jul i Aalestrup.
- Det var spændende at se, om der blev nogle problemer med de nye master og strømmen, siger Per Aagaard fra Lions Club. Men alt virkede fortrinligt som det skulle.
- Desværre er man ikke kommer så langt med renoveringen, så alle gader kan få sat guirlander op på nuværende tidspunkt, men vi håber, at det alligevel vil glæde Aalestrup-borgene at se at de næsten færdige gader nu stråler af julehygge, siger formanden for Aalestrup Handel & Erhverv, købmand Karl W. Carlsen.
Normalt vil der være en festlig ”ceremoni” i anledning af tænding af det store juletræ på St. Torv, men det er ikke muligt i år, så efter guirlanderne var sat op kom turen til det store juletræ, som blev tændt umiddelbart efter der var sat lys på. Også her virkede alt som det skulle.
Egnens flotteste
- Det kan godt være, at Aars skaber opmærksomhed med det grimmeste juletræ, men vi kan i hvert fald "prale" med, at Aalestrup har Vesthimmerlands flotteste juletræ, siger Karl W. Carlsen.
Et Aalestrup-par, Helle Hylby Rosengaard og Jens Kaj Løndal, som bor på Poppelvej, synes at i år havde Aalestrup fortjent at få et rigtig flot juletræ, og da parret netop stod for at skulle fælde et stort grantræ i deres have, blev det sat op på torvet i Aalestrup.
Det er en flot gestus, som vi naturligvis er glade for, siger Per Aagaard. Det er sommetider svært at finde et egnet træ, som er stort og flot, så det er dejligt med sådan en donation, siger han.
Også Galleri Aalestrup er på banen når Lions Club sætter julebelysningen på. Normalt er det med varm kaffe og brød i galleriet. Men i disse Corona-tider sker tingene jo lidt anderledes. Kunstneren Poul Spanggaard havde lavet en stor gryde gullasch suppe, og det bekom de frysende og våde Lions-medlemmer godt efter veludført arbejde.
Og således blev der også i år en flot juleudsmykning i Aalestrup.


onsdag 03. august 2022

Folk i Møldrup har savnet at feste

Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen

onsdag 03. august 2022

Der er fortsat lang kø til Borgerservice

Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021

onsdag 27. juli 2022

Stor lokal opbakning og penge til ny sti i Hvam

Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget

onsdag 27. juli 2022

Fjerde affaldsbeholder på vej i Vesthimmerland

Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres

onsdag 20. juli 2022

Møldrup gør klar til stor jubilæumsbyfest

Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort

onsdag 20. juli 2022

Lige nu står roserne i fuldt flor i Aalestrup

Nu kommer der mange besøgende i rosenparken

onsdag 06. juli 2022

Sommerkoncert i Aalestrup kommer igen til august

28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage

onsdag 06. juli 2022

Veteraner fejrede klubben i Aalestrup

AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...

onsdag 22. juni 2022

Akutbil i Aalestrup får plads på Åglimt

Politiker skuffet over placering ved Hvamvej

onsdag 22. juni 2022

Klar til Gedeskægsfest

GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...