De 12 elever i Hvilsom Friskoles 6. klasse fik udover checken på 10.000 kr. , også hver en julekalender.
HVILSOM: Eleverne i 6. klasse på Hvilsom Friskole fik i sidste uge en dejlig før-julegave.
De 12 elever fik overrakt en check på 10.000 kr., som de vandt i konkurrencen i ”#digitalpænt.”
Eleverne har deltaget i forløbet i dansk. Her har de arbejdet med digital mobning og har produceret en lille film om emnet. De blev kåret som vindere i Region Nordjylland.
Mobning foregår ikke kun i klasseværelset og i skolegården. Også efter skoletid kan mobningen fortsætte på sociale medier. Televirksomheden Telenor slår et slag for at få stoppet den digitale mobning. Det gjorde de blandt andet med konkurrencen "#digitalpænt", hvor de havde inviteret elever i 4.-6. klasse fra hele landet til at lave video om og mod digital mobning.
Forleden blev vinderne offentliggjort. I Nordjylland var det sjette klasse på Hvilsom Friskole, der havde lavet den bedste video. Sidste tirsdag eftermiddag blev de overrasket af repræsentanter fra Telenor, der ikke blot kunne overbringe den gode nyhed om den regionale førsteplads, men også overrække præmien på 10.000 kroner.
270 klasser og 6000 skoleelever landet over har deltaget i konkurrencen. "#digitalpænt" blev lanceret i 2016 og har siden da været med til at sætte fokus på mobning blandt landets skoleelever.
Stolt af eleverne
- Jeg er helt vildt stolt af eleverne. De har været engagerede i hele processen. De har været dygtige og er gået ind i det med liv og sjæl og synes, at det er et rigtig vigtigt emne. Det er jo dejligt, når man selv synes, det er vigtigt, at eleverne også synes det, så jeg er rigtig stolt af dem, siger klasselærer og skoleleder på Hvilsom Friskole, Anja Thomadsen.
På Hvilsom Friskole er mobning et tema, der bliver taget alvorligt. Eleverne fortæller, at de ikke selv oplever hverken fysisk eller digital mobning, og at skolen gør en stor indsats for at skabe et godt sammenhold uden mobning.
I videoen bliver en dreng mobbet af tre piger fra sin klasse, blandt andet over Snapchat, som er et meget brugt socialt medie blandt børn, og til sidst bliver han så forsvaret af andre elever fra klassen.
- Vi er faktisk også Red Barnet-ambassadørskole, så vi har fokus på børns rettigheder og at børn har det godt. Derfor passer projektet, som Telenor har lavet, rigtig godt i forhold til at lære eller i hvert fald til at gennemgå, hvordan man er på de sociale medier, siger Anja Thomadsen.
Nu er eleverne gået i tænkeboks. De skal i fællesskab beslutte, hvad præmien på de 10.000 kr. skal bruges til. Klasselærer Anja Thomadsen mener, at pengene kan gemmes til en udenlandsrejse i 8. klasse eller måske bruges på en tur til Djurs Sommerland, men det skal klassen være med til at bestemme, siger hun.
Kulturhuset i Aalestrup kan fejre jubilæum
Kræfterne lægges i den kommende sæsons program
Udvidelse af byggemarkedet er knap nok færdig
De fem forpagtere vil samarbejde med hele byen
Børnekoret har fået lavet en video, hvor de medvirker
Handler "ved døren", men håber, at alt snart bliver som før
Ambulanceberedskab i Vesthimmerland uændret
Vesthimmerlands Kommune har også travlt med saltning
VESTHIMMERLAND: Covid-19 situationen i Vesthimmerland går også den rigtige vej.Trods to nye...
ingen nyheder i denne liste