onsdag 06. januar 2021

Brugsen i Gedsted forøger omsætning

Af: Hanne Monrad

Aftale om levering til Viborg Kommune giver nye muligheder

Uddeler Daniel Hovgaard Nielsen glæder sig over den nye aftale om levering til institutioner i Viborg Kommune. Aftalen får betydning for Dagli'Brugsen i Gedsted.

GEDSTED: For nylig blev det bekendtgjort at Dagli`Brugsen i Gedsted har vundet en licitation påen stor leverance af varer i Viborg Kommune.
Der er tale om levering af varer til bosteder, skoler, børnehaver og andre institutioner i kommunen.
Den eneste butik med dagligvarer i Gedsted blev i marts 2019 overtaget af Balling og Omegns Brugsforening nord for Skive. Det skete efter at Gedsted Brugs tidligere på året var blevet erklæret konkurs efter nogle meget vanskelige år, hvor beboere på forskellig måde havde bakket op, også økonomisk, for at holde liv i den lokale butik.
Som leder af butikken kom den dengang 26-årige Daniel Hovgaard Nielsen til Gedsted, og han har i den grad haft "fingeren på pulsen” og sammen med personalet fået styr på, hvad kunderne ønsker og har behov for. Lige fra første dag har der været en stadig stigende omsætning, og Dagli`Brugsen Gedsted er inde i en god udvikling.
Uddeler Daniel Hovgaard Nielsen blev for et stykke tid siden opmærksom på, at der var en stor ordre i udbud fra Viborg Kommune, og det reflekterede han på.
- Alle havde mulighed for at byde ind, siger Daniel Hovgaard Nielsen, også selv om butikken ikke ligger i Viborg Kommune.
Og den lille brugs i Gedsted blev den heldige vinder af den store ordre, som på årsbasis tegner sig for ca. to millioner kroner. Daniel Hovgaard Nielsen er da ikke blind for, at det har sin fordel, at hans tidligere arbejdsplads i Balling i flere år har været leverandør i Skive-området, og at Balling & Omegns Brugsforening nu også har fået leverancen i en del af Viborg Kommune.
Dagli`Brugsen i Gedsted skal hovedsageligt levere varer i midt og vest området i Viborg Kommune og aftalen gælder for alle institutioner i området.
- Med den nye vundne leverance opstår der også nogle andre muligheder, siger Daniel Hovgaard Nielsen.
- Vi skal have købt en varebil med køl, så vi kan levere varerne direkte til institutionerne, og det giver selvfølgelig også mulighed for at kunder i Gedsted og omeg også kan få varer leveret med "kølebil”, siger brugsuddeleren.
Også personalestaben skal udvides og det betyder, at der nu skabes to eller flere arbejdspladser i butikken til at modtage og samle ordrerne.
Aftalen om levering til Viborg Kommune løber i to år med mulighed for forlængelse i yderligere i to år.
- Jeg glæder mig over, at vi nu har fået stabiliseringen af vores butik gjort endnu stærkere, siger Daniel Hovgaard Nielsen. Vi er inde i en rigtig god udvikling. Covid-19 har også været godt for vores lokale butik. Vi har opnået gode resultater økonomisk, og planen er, at vi inden for kort tid vil opdatere butikken, blandt andet med nyt køle/frys inventar.


fredag 05. marts 2021

Held og uheld i uheld ved Aalestrup

onsdag 03. marts 2021

Knaberscenen rammen for kulturlivet i 20 år

Kulturhuset i Aalestrup kan fejre jubilæum

onsdag 03. marts 2021

Vennepunktet aflyser resten af sæsonen

Kræfterne lægges i den kommende sæsons program

onsdag 24. februar 2021

XL-Byg Aalestrup udsætter åbning

Udvidelse af byggemarkedet er knap nok færdig

onsdag 24. februar 2021

Rosenparkens pavillon åbner igen i næste uge

De fem forpagtere vil samarbejde med hele byen

onsdag 17. februar 2021

Bedste venner - sunget af Aalestrup Skoles kor

Børnekoret har fået lavet en video, hvor de medvirker

onsdag 17. februar 2021

Kunderne støtter op om Biksen i Aalestrup

Handler "ved døren", men håber, at alt snart bliver som før

onsdag 10. februar 2021

Aalestrup får ikke en ambulance nu

Ambulanceberedskab i Vesthimmerland uændret

onsdag 10. februar 2021

Nu måles isen i Vesthimmerland

Vesthimmerlands Kommune har også travlt med saltning

fredag 05. februar 2021

Covid-19: To nye tilfælde i Vesthimmerland

VESTHIMMERLAND: Covid-19 situationen i Vesthimmerland går også den rigtige vej.Trods to nye...

Arkiv

ingen nyheder i denne liste