Af Hanne Monrad
VESTERBØLLE: Igennem otte måneder, fra juli 2018, var præst Karin Hasling, Vesterbølle, ansat ved Aalestrup Kirke som vikar for sognepræst Niels Peter Sørensen, mens han var udsendt som feltpræst til Afghanistan.
Efterfølgende har Karin Hasling virket som vikar i 17 måneder i Randers Søndre Provsti, nærmere betegnet i Virring-Essenbæk-Årslev-Hørning Pastorat.
Karin Hasling, 62 år, kommer oprindelig fra København, hvor hun tog en uddannelse i shippingbranchen. Så de første 50 år var med adresse i hovedstaden, men efter en ulykke fik Karin Hasling lyst til at ændre sit liv og da hun altid har haft lyst til at blive præst, var der ikke langt fra tanke til handling.
Det første embede, efter veloverstået eksamen, var på Fyn hvor hun blev ordineret i embedet i 2009.
Igennem årene fik Karin Hasling dog lyst til at flytte tættere på den nærmeste familie, datter, svigersøn og børnebørn der bor i Vesterbølle, og igen blev der sadlet om, så hun flyttede til den lille landsby i Vesthimmerland i 2017. Siden har hun været meget engageret i beboerforeningen og det daglig liv i Vesterbølle.
Ofte har der været bud efter Karin Hasling når der har været brug for en vikarpræst på egnen. Nu er tiden som vikar forbi, idet Karin Hasling har sagt ja til et fast embede som ny præst i Hornum-Ulstrup og Gundersted sogne.
På spørgsmålet om, hvorfor hun alligevel vælger et fast embede, i stedet for en mere uforpligtiget tilværelse som vikar, svarer Karin Hasling:
- De to ting hænger sammen. Da der blev brug for en præst på 75 procents tid uden bopælspligt kun 20 km fra min bopæl i Vesterbølle, kunne jeg ikke sige nej.
Det er dejligt at være vikar og hjælpe, hvor der er behov i en periode, men når jeg nu ligefrem kunne drosle lidt ned, og samtidig blive fast præst i lokalområdet, ja så var det bare at slå til.
- Det, der slog hovedet på sømmet, var at jeg ikke behøver at køre så langt mere - og at jeg kender lidt til lokalområdet allerede.
Karin Hasling tiltrådte 1. januar og blev indsat som præst i søndags, med gudstjenester i begge kirker.
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken
28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage
AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...