Af Hanne Monrad
HVAM: Det tidligere missionshus i Hvam får en ny æra. Om kort tid åbner en hundesalon i lokalerne.
Det er Tine Hvidsing, der har fået mod på at åbne den ny salon, hvor hunden kommer i fokus, og hvor hun sørger for tryghed til menneskets bedste ven.
Tine Hvidsing bor med kæreste og børn på et landsted ved Hvam, hvor hun har to hunde, heste og æsler. Dyr er en stor del af Tines fritid og nu også arbejdstid.
Hun er oprindelig uddannet landbrugstekniker med speciale i svin, og har arbejdet som landbrugshøjskolelærer i de seneste 16 år.
Det er en stor passion for hunde, der har fået Tine Hvidsing til at skifte erhverv. Hun har selv to store hunde, så det lå lige til ”højrebenet”, at det var den vej hun skulle, da hun skulle til at arbejde med andet end undervisning.
Som ung var Tine Hvidsings plan at uddanne sig til hundefrisør, men det blev i stedet til en uddannelse som landmand og senere landbrugstekniker. Hun forfulgte dog sin iværksætterdrøm og begyndte som elev hos Karins Trimmesalon i Nyborg, hvor hun afsluttede sin eksamen i november sidste år.
Nu er Tine Hvidsing ved at etablere sig i det tidligere missionshus i Hvam, der bliver renoveret, og om kort tid, mandag, 1. februar, står en flot hundesalon klar til åbning.
Tine Hvidsing fortæller, at hun også har taget kurser i hundeadfærd, og er i gang med at læse indlæringspsykologi for hunde. Begge kurser bliver taget ved ”Center for Dyreterapi” i Hirtshals.
Tine Hvidsing glæder sig til at åbne salonen og fortæller, at det er vigtigt for hende, at hendes salon bliver et sted, hvor både hunde og deres ejere skal være trygge ved at komme. Åbningsreceptionen må vente, den må jeg desværre udskyde til et senere tidspunkt på grund af Covid-19 restriktionerne, siger Tine Hvidsing.
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken
28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage
AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...