onsdag 28. april 2021

De flotte gamle biler blev luftet i forårsvejret

Af: Hanne Monrad

Aalestrup Classic har tyvstartet foråret med tur til Hjarbæk

De flotte gamle biler blev "linet up" på havnen i Hjarbæk.

AALESTRUP: Forårsvejret viste sig fra den helt rigtige side, da veteranbilklubben  Aalestrup Classic tyvstartede sæsonen med tur Hjarbæk.
- Jeg ved ikke om det var desperation om endelig at komme ud og køre og snakke med nogle medlemmer, eller det var for at få en god is.  Men i hvert fald,  gik turen til Hjarbæk havn, hvor der er åbnet et nyt ishus,  fortæller formanden for veteranklubben Henrik Bygholm, Aalkestrup,  om starten på køresæsonen for de gamle køretøjer.
Normalt begynder køresæsonen først til maj, men sådan blev det ikke i år.
- Vejret så lovende ud, og vi trængte til at komme ud og rulle efter en hel vinter uden aktiviteter, så jeg lavede en hurtig plan og skrev en indbydelse til knallertkørere, motorcyklister og bilister.
Søndag formiddag var der nøjagtig de 50 personer, som er tilladt at mødes og klokken 12 rullede veterankortegen fra klubhuset på Vandværksvej i Aalestrup.
Der deltog 19 biler, ni knallerter og fire motorcykler, så det var en god blanding af køretøjer der kørte afsted.
Vejrguderne holdt også hvad de havde lovet, så det kunne kun blive en god dag for deltagerne.
De ni knallerter kørte på Himmerlandsstien fra Aalestrup og til Hjarbæk. Biler og motorcykler fulgtes ad og tog turen over Korsø, Hvilsom, Fristrup, Klejtrup, Bjerregrav, Skringstrup, Skals og Kølsen, inden de ankom på havnen i Hjarbæk, nogenlunde på samme tidspunkt som knallerterne.
Der blev fundet borde og stole frem, og der blev hygget med kaffe og kage i mindre grupper rundt om bilerne, for ikke at glemme de gode is naturligvis.
- Det var tydeligt at medlemmerne nød igen at kunne mødes, siger Henrik Bygholm.
Efter et par hyggelig timer på Hjarbæk havn, gik turen for bilerne og motorcyklernes vedkommende, videre rundt om Hjarbæk fjord til Virksund. Her var der igen mulighed for at hyggesnakke og få endnu en is, hvis det fristede deltagerne.
Turen sluttede på Virksund havn. Det var et fint sted at slutte, da medlemmerne skulle i forskellige retninger hjem. Der kom deltagere fra Skanderborg og Vejle i syd og op til Fjerritslev og Nibe i Nord.
- Det var en skøn og tiltrængt opstart på sæsonen, og vi glæder os til at der åbnes endnu mere op, så vi må komme flere afsted og mødes under mere normale forhold, slutter formanden.


onsdag 12. maj 2021

Den Gamle Foderstof i Gedsted åben igen

Butikken åben - venter lidt med caféen

onsdag 12. maj 2021

Fritidsrådet genstarter det lokale foreningsliv

Børn til og med 14 år kan benytte Aalestrup Friluftsbad gratis i sommerperioden

onsdag 05. maj 2021

Spaden i jorden til nyt storslagteri i Aalestrup

Starten er gået til opførelsen af slagterivirksomhed på 15.813 kvm.

onsdag 28. april 2021

De flotte gamle biler blev luftet i forårsvejret

Aalestrup Classic har tyvstartet foråret med tur til Hjarbæk

onsdag 28. april 2021

Knaberfesten er igen sat på pause

Men måske fælles gadeindvielse og Knaberaktiviteter

onsdag 21. april 2021

Første spadestik blev taget til anden etape af læge- og sundhedshus

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Der var glæde at spore i Initiativgruppen bag det kommende...

onsdag 21. april 2021

Fjelsø-elever blev lokale affaldshelte

Samlede skrald i Fjelsø, Klotrup og Vesterbølle

onsdag 14. april 2021

Første spadestik til nyt sundhedshus:

Nu er målet ved at være nået i Aalestrup

onsdag 14. april 2021

Ny boligbutik er åbnet i Aalestrup

Mange gæster da butikken havde udendørs åbning

tirsdag 30. marts 2021

1312 børn vil samle affald i Vesthimmerland

I år bliver der fokus på mængden af take-away affald

Arkiv

ingen nyheder i denne liste