Af Hanne Monrad
AALESTRUP: I forbindelse med generalforsamlingen i Aalestrup Idrætsforening, blev der fundet en person som blev hædret med den ærefulde titel: "Årets AIFer". I år faldt valget på Thomas Vestergaard Lundtoft fra Aalestrup.
Thomas Vestergaard er tidligere spiller på Aalestrup Idrætsforenings divisionshold i håndbold, ligesom han i mange sæsoner også har varetaget trænergerningen for klubbens ungdomshold, været formand for håndboldafdelingen, og har siddet i AIFs bestyrelse i 11 år.
I indstillingen til "Årets AIFer" blev det blandt andet fremhævet, at Thomas Vestergaard har gjort en stor indsats som træner i klubben. Han har ydet en stor arbejdsindsats som formand for håndboldafdelingen og for alle tre udvalg gennem mange år.
Han har været aktiv i forbindelse med den praktiske gennemførelse af Forbundsmesterskaberne i Håndbold.
Desuden har Thomas Vestergaard Lundtoft været yderst aktiv og en god repræsentant i bestyrelsesarbejdet, og ikke mindst ydet en stor indsat i forbindelse med de mange Corona-udfordringer, der har været i klubben. Han har aldrig været bange for at gå forrest i Aalestrup Idrætsforening og har altid været en perfekt repræsentant for KVIK/Aalestrup.
- Thomas er "Mister AIF Håndbold" og hans indsats kan kun afføde dyb respekt, siger formanden for Aalestrup Idrætsforening, Tom Sørensen. Som forening er vi ikke kun glade for at have personer som Thomas indenfor som frivillig, vi er også ydmyge og stolte - stolte over at Thomas har givet så meget til klubben, og har været med til at tegne Aalestrup Idrætsforenings DNA.
- Et stort til lykke med den fortjente hæder, siger Tom Sørensen, som fik æren af, at overrække diplom og pokal, som et af sine sidste hverv i Aalestrup Idrætsforening, idet han trak sig som formand på generalforsamlingen.
Der var genvalg til alle de øvrige poster i partiet
Spillerne kan se frem til et træningsophold i Malaga
André Ellegaard Jensen vil ikke sidde i dobbeltrolle
Lokalhistorisk har fundet gamle fotos frem af byen
NØRAGER: Der skal findes ny tovholder til historien i Nørager.Gennem mere end 25 år har...
Veloplagt Martin Brygmann og Prinsens Musikkorps
"Årets Brandmand 2022" blev Emil Myrup Langgaard
Eva Bjerrum, Vesterbølle fylder 65 år torsdag 29. december. I 40 år har Eva leveret økologiske...
0. klasse på friskolen blev belønnet med en kageperson