Af Hanne Monrad
AALESTRUP: Knaberfesten i Aalestrup måtte aflyses på grund af Corona-restriktioner i 2020.
Medlemmerne af Knaberkomiteen var længe enige om, at så måtte der laves en mindre byfest, med nogle af de mest populære aktiviteter, til efteråret. Men som tiden gik kunne man indse, at det heller ikke kunne lade sig gøre. Derfor var der enighed om, at når det igen blev maj, så skulle den helt store og kendte fest "fyres" af.
Men det blev maj og der blev heller ingen Knaberfest denne gang. Håbet er der stadig… at man kan arrangere en mini Knaberfest til september.
En anden forening, der også går med planer om en fest i byen, er Aalestrup Handel & Erhverv, som venter på, at det skal blive muligt at holde en indvielse af den nye flotte gade, som byen har fået.
To foreninger med samme planer, så hvorfor ikke slå dem sammen, så det bliver en stor og festlig dag i byen?
Planerne er ved at tage form. Knaberkomiteen og bestyrelsen i Aalestrup Handel & Erhverv er enige om, at fredag, 17. september og lørdag, 18. september skal der være fest i Aalestrup.
Programmet er ikke endelig fastlagt, men der arbejdes med to populære sportsaktiviteter fra Knaberfesten - cykelløbet og Knaberløbet. Desuden bliver der byvandring fredag aften, og grillfest på Torvet, lørdag, 18. september, med mad, drikke og festlig musik.
- Vi håber, at der er mange, som længes efter at komme til cykelløb og Knaberløb i Aalestrup, siger formand for Knaberkomiteen, Torben Halkjær. Vi har haft mange henvendelser omkring disse to aktiviteter. Og nu ser det endelig ud til at det kan lade sig gøre.
Til indvielsen af gaden vil borgmester Per Bach Laursen blive inviteret til at klippe snoren sammen med formanden for Aalestrup Handel & Erhverv, købmand Karl W. Carlsen, som har haft al kontakt til Vesthimmerlands Kommune omkring renovering af gaderne i byen, og som har fulgt hele projektet på nærmeste hold.
Efter den officielle del med klipning af snor – bliver alle borgere i Aalestrup og omegn inviteret til gratis morgenkaffe. Derefter går det slag i slag med fest for at fejre, at man igen må være sammen og møde hinanden uden mundbind og Corona-regler – det er i hvert fald arrangørernes håb.
Der var genvalg til alle de øvrige poster i partiet
Spillerne kan se frem til et træningsophold i Malaga
André Ellegaard Jensen vil ikke sidde i dobbeltrolle
Lokalhistorisk har fundet gamle fotos frem af byen
NØRAGER: Der skal findes ny tovholder til historien i Nørager.Gennem mere end 25 år har...
Veloplagt Martin Brygmann og Prinsens Musikkorps
"Årets Brandmand 2022" blev Emil Myrup Langgaard
Eva Bjerrum, Vesterbølle fylder 65 år torsdag 29. december. I 40 år har Eva leveret økologiske...
0. klasse på friskolen blev belønnet med en kageperson