- Din lokale ugeavis

onsdag 23. juni 2021

På landevejen i 40 år

Af: Hanne Monrad

Orkestret Roulet kan i år fejre 40 års jubilæum

Det langtidsholdbare orkester Roulet er senest blevet forstærket med Signe Vang Carlsen (anden fra højre). De øvrige er Heine Jensen, (bagest), Heidi Høgh, Svend Bech og Erling Bech.

ULBJERG: Sidst i halvfjerdserne gik tre teenagedrenge rundt i Ulbjerg og havde lyst til at spille musik.
Det var brødrene Svend og Erling Bech og deres grandfætter Allan Bech. De havde dannet et orkester der gjorde stor lykke ved skoleballer og andre lokale arrangementer.
Det gik så godt, at de ville satse mere på deres store fritidsinteresse og komme længere ud i verden med musikken.
I 1981 dannede de orkestret ”Roulet” og siden er det gået uafbrudt med musikken. I 1987 fik de tilbudt en professionel kontrakt af deres dengang københavnske manager Flemming Sørensen. Og det betød, at de nu skulle arbejde i musikkens verden og ikke mere i deres civile jobs, som blev kvittet til fordel for musikken i nogle år.
Der har ikke været meget udskiftning i bandet siden begyndelsen. Erling og Svend Bech er stadig med, og det er Allan Bech også i nogle konstellationer, f.eks. er han med i trioen ”Mr. Smoking”. For 29 år siden kom Heine Jensen, fra Simested med, og i 2008 blev der også plads til en af hunkøn, nemlig Heidi Høgh fra Bjerregrav. Senere er også Jacob Alban og Signe Vang Carlsen kommet med i ”Roulet”.
Man kan bestille bandet i flere forskellige udgaver, alt efter hvad der ønskes. Udover Mr. Smoking med ”Smokies” største hits, er der også mulighed for at høre 80er musik med ”Radio 80FM”, hvor man kan få en tidsrejse tilbage til de farverige 80ere. – På med pandebåndet, bind Converse skoene og frem med gamacherne, for nu skal der festes, som de festlige musikere siger. - Nu er Radio 80 FM klar til at tage dig med på en forrygende tidsrejse tilbage til de sprudlende farverige 80er dage, hvor Helmig havde slangekrøller, Michael Jackson stadig var ”Bad” og Tv2 endnu kun var et ungdomsorkester fra Århus. Radio 80 FM leverer alle de fede gamle 80’er hits, danske såvel som internationale.
Gennem de 40 år har der været mange oplevelser.
- De største er nok, når vi har været så heldige at spille sammen med nogle af de kendte kunstnere fra det store udland, siger Svend Bech. Men der har været et utal af oplevelser med danske musikere, og ikke mindst vores dejlige publikum, som tager så godt imod os, når vi kommer rundt!
På spørgsmålet om deres fremtidsplaner, siger Svend Bech:
- Mit ønske er, at vi stadig kan blive ved med at forny os. Vi synes stadig at det er sjovt at komme ud at spille rundt om i landet og møde glade mennesker.
I gang igen
Roulet er vel et af de ældste bands herhjemme – og med flere end 70 jobs om året har de brugt mange timer på landevejen i Danmark. Men som alle andre musikere har oplevet - har der været stille i det seneste halvandet år.
- Men nu er vi ved at være i gang igen, siger Svend Bech. Vi er rigtig glade for, at der er bud efter os. Vi glæder os til at komme rundt og hilse på vores publikum igen, siger Svend Bech.
Grunden til at bandet har kunnet overleve og have succes i så mange år skyldes at de altid har været topmotiverede musikere og sangere, der giver publikum en oplevelse ud over det sædvanlige. For dem er det ikke kun endnu et job, men en glæde at komme rundt i landet og glæde tilhørerne med god musik.
Besætningen i Roulet er i dag: Erling Bech, guitar, Heine Jensen, keyboard, Svend Bech, trommer, Heidi Høgh, vokal og Jacob Alban, bas. Sidst ankomne er Signe Vang Carlsen på bas.


onsdag 01. februar 2023

Konservative fik ny formand

Der var genvalg til alle de øvrige poster i partiet

onsdag 01. februar 2023

Fodboldsæsonen er indledt i Hvam

Spillerne kan se frem til et træningsophold i Malaga

onsdag 25. januar 2023

Formand i Nørager holder efter otte år

André Ellegaard Jensen vil ikke sidde i dobbeltrolle

onsdag 25. januar 2023

Møldrup bys 130 år fejres med udstilling

Lokalhistorisk har fundet gamle fotos frem af byen

onsdag 18. januar 2023

Historisk tovholder efterlyses i Nørager

NØRAGER: Der skal findes ny tovholder til historien i Nørager.Gennem mere end 25 år har...

onsdag 18. januar 2023

Forrygende aften med Nytårskoncert i Aalestrup

Veloplagt Martin Brygmann og Prinsens Musikkorps

onsdag 11. januar 2023

Dobbeltjubilar fejret i Simested

Birger Frandsen fejret for 40 års jubilæum

onsdag 11. januar 2023

Brandmand i Aalestrup hædret for god indsats

"Årets Brandmand 2022" blev Emil Myrup Langgaard

onsdag 28. december 2022

65 år og 40 med økologi

Eva Bjerrum, Vesterbølle fylder 65 år torsdag 29. december. I 40 år har Eva leveret økologiske...

onsdag 28. december 2022

Elever i Fjelsø vandt i trafikkonkurrence

0. klasse på friskolen blev belønnet med en kageperson

Her udkommer Vesthimmerlands Avis: