AALESTRUP: 25 lokale musikere og sangere har sat hinanden stævne i Den Jydske Rosenpark i Aalestrup for at underholde lokalbefolkningen og andre som har lyst til at deltage i en musikalsk festdag. Det sker lørdag, 17. juli.
Mellem blomsterbede fyldt med smukke roser og på den store grønne plæne ned mod Simested å vil der blive arrangeret en mindre musikfestival. - Ideen har været der i mange år, men det er først nu med nye forpagtere i pavillonen, at den gode ide bliver til virkelighed, siger en af initiativtagerne bag projektet, fhv. lærer Per Bisgaard.
Aalestrup har gennem de seneste årtier været kendt for musicals og skuespil på Knaberscenen og viseaftener i pavillonen, men kun ved enkelte lejligheder har man gennemført udendørs arrangementer. Det bliver der nu lavet om på. Der er sammensat et program, som strækker sig fra middag til aften med forskellige musikgenrer: popmusik, danske viser, revyindslag, harmonikamusik, hornblæsere og ikke mindst fællessang med sange fra den danske sangskat.
Der bliver gratis entre, og pavillonpigerne sørger for, at ingen kommer til at sulte eller tørste, idet de tilbyder såvel grillmenu, kaffe og kage og mulighed for at købe øl og vand.
Arrangører er Musikforeningen Membranen, bestyrelsen i Den jyske Rosenpark og forpagterne i pavillonen. Region Nordjyllands kunstpulje, Vesthimmerlands Kommunes kulturråd og Horns Mindefond.
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken
28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage
AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...
Politiker skuffet over placering ved Hvamvej
GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...