- Din lokale ugeavis

onsdag 01. september 2021

Hvalpsund har største musikhave i Verden

Af: Hanne Monrad

Hesselvangs Venner sørgede for stor musikoplevelse for beboerne

Mange nød musikken og det gode vejr i den nye musikhave på Hesselvang.

HVALPSUND: Ifølge "Percussion Play", som er firmaet bag mange udendørs musikinstrumenter, kan Friplejehjemmet Hesselvang i Hvalpsund nu bryste sig af at have verdens største musikhave tilknyttet et plejehjem.
Sidste efterår blev det nemlig muligt for bl. a. venneforeninger at søge Sundhedsstyrelsens aflastningspulje til demente om midler. Og selvom der kun var tre dage til deadline formåede ”Hesselvangs Venner” i samarbejde med "Percussion Play" at få sendt en ansøgning.
Få uger senere kom der besked fra Sundhedsstyrelsen, at foreningen fik bevilget 354.885 kr., øremærket til en musikhave.
Instrumenterne er meget tænkt som musik- og lydterapi. Nogle instrumenter virker beroligende i deres klang, mens andre indbyder mere til aktivitet og bevægelse.
Haven består af i alt 10 instrumenter, som tåler al slags vejr, nogle står rundt langs stierne i haven helt over til hestefolden og hønsene, men de fleste er samlet i selve “Lærkereden” som er navnet på musikhaven.
Forleden var der så inviteret ind til en storslået officiel indvielse af musikhaven.
Og sikke en eftermiddag, alle sejl var sat til og mellem 70-80 var mødt op i det dejlige sensommervejr. Kirkesanger Bjørn Baastrup sang smukt og stemningsfuldt “Jeg ved en Lærkerede.” akkompagneret af Mette Bindslev og Thomas Ingemann på klokkespil og trompet.
Leder på Friplejehjemmet Hesselvang, Pia Nielsen, indledte eftermiddagen med ordene:
- Musikhaven er nu en ny del af samværet her på Hesselvang. Den er med til at give vores beboer, pårørende og personale mulighed for at gøre noget aktivt sammen med en nem aktivitet. Alle kan være med, for musik er på mange måder et sprog alle forstår. Musik er med til at aktivere sanserne og styrke den mentale og fysiske sundhed. Musikhaven er også med til at lokke både beboere, besøgende og personalet mere udendørs, også når vejret er mindre godt. Det har vi set hele foråret og sommeren over, hvor personalet sammen med beboerne har benyttet enhver lejlighed til at komme ud.
- Alle kan være med til at spille på instrumenterne, da man ikke kan spille forkert på nogen måde. Når I spiller på dem vil i opleve, at der er forskellige lyde alt efter hvilket materiale der er brugt til tonerør, tangenter og trommer. Det gør, at man helt uden træning kan få det til at lyde godt, idet alle tonerne i skalaen alle harmonisere med hinanden, så selv de personer der påstår, at de ikke har en tone i livet, vil kunne få det til at lyde harmonisk og kunne spille nye melodier hver gang. Så det er bare at prøve sig frem.
- Vi vil jo også gerne at børn, børnebørn og oldebørn bruger musikhaven, det gælder selvfølgelig også borgerne i Hvalpsund og omegn.
Pia Nielsen rettede en tak til venneforeningen for overdragelsen og til alle fremmødte.
En af beboerne Kristian Stisen havde fået det ærefulde hverv, at klippe den røde snor. Inden han erklærede musikhaven for åben, takkede han Venneforeningen og alle de frivillige for deres store arbejde og tålmodighed. En tale der gjorde stort indtryk på mange.
Herefter spillede en af Danmarks dygtigste trompetister Thomas Ingemann og Mette Bindslev på alt-horn, begge fra Kimbrergarden i Aars. En stor oplevelse for alle fremmødte, som sad der i sensommersolens varme og nød det flotte trompetspil, med numre som “Kald det kærlighed”, Olsen Banden og mange flere. Alt imens der blev serveret vin, sandwich og kransekage.
Stemningen var i top, der blev skålet og sludret, og på opfordring spillede Thomas Ingemann “Din for evigt” fra Volbeat udsat for trompet til stor fornøjelse for alle, da denne sang har en særlig betydning på Friplejehjemmet.
Arrangementet sluttede med Hesselvangs faste sang “Når igen det er slut på en dejlig dag”, som levede helt op til ordene.


onsdag 01. december 2021

"Vennepunktet" klar til julefest

GEDSTED: På fredag i næste uge kommer julen for alvor til Gedsted. Byens borgere ved, at når...

onsdag 01. december 2021

Spadestik til stort byggeri i Aalestrup

Atriumbyggeri med 16 lejligheder i Vestergade

onsdag 17. november 2021

Julebelysningen tændes i Aalestrup på søndag

Og det nye lysnet over St. Torv er klar

onsdag 17. november 2021

Julemessen i Aalestrup Idrætscenter er aflyst

For andet år i træk må Aalestrup Handel & Erhverv aflyse messen

onsdag 10. november 2021

Lis Haugaard, Testrup hædret med Roseprisen

AALESTRUP: Det er efterhånden blevet en tradition, at den årlige ”Roseprisen” i Aalestrup bliver...

onsdag 10. november 2021

Valgmøde i Aalestrup med lokale kandidater

Tilhørere vil invitere politikere på cykeltur fra Fjelsø og Testrup

onsdag 27. oktober 2021

Nu skal der liv i Aalestrup

Store planer for renovering af centralt placerede ejendomme

onsdag 27. oktober 2021

En uhyggelig aften i vente i Aalestrup

Fredag bliver der udtrukket en vinder blandt alle udklædte

onsdag 20. oktober 2021

Hvilsom Kirke har fået ny kirkeklokke

Den gamle klokke er en af de ældste i Danmark

onsdag 20. oktober 2021

Ny Danmarkspremiere på Knaberscenen

November byder på musical skrevet af fem lokale kvinder med interesse for Shu-Bi-Dua