- Din lokale ugeavis

onsdag 22. september 2021

Hovedgaden indviet med taler, sport, mad og musik

Borgere og andre interesserede mødte op i stort antal for at deltage i festen

Af Hanne Monrad
AALESTRUP: Lørdag var dagen, da der endelig var mulighed for at indvi Aalestrups nye gader og torve.
Til trods for et lidt kedeligt vejr var mange mødt op til morgenkaffe på Store Torv.
Også mange Knaberkonger og –dronninger deltog for at være med til at festliggøre dagen.
Den officielle indvielse blev foretaget formanden for Aalestrup Handel & Erhverv, Karl W. Carlsen, sammen med formanden for Teknik– og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune, Anders Kjær Kristensen.
Karl W. Carlsen indledte med at sige:
- Det er en stor glæde at se så mange mennesker til gadeindvielse I Aalestrup. Kloakeringen i vores by har stået på i mange år, med vanskeligheder og besværligheder, især med højt grundvand nogle steder, mens det andre steder er gået fint og nogenlunde smertefrit. Sidste etape er snart færdig. Derefter står vi knivskarp tilbage med ny belægning over det meste af byen.
Karl W. Carlsen roste Vesthimmerlands Kommune for samarbejdet med planlægning af kloakering og renovering afhandelsgaderne, som har været en lang, men spændende proces.
- Corona og kloakering har været en hård nød at knække, men i samarbejde med alle entreprenører har vi klaret os igennem. Vi er nu kommet godt ud på den anden side, og der skal lyde en stor tak til alle borgere i byen og oplandet for trofast at have støttet byens butikker.
Formanden sluttede med at ønske byen og byens borgere til lykke med den flotte handelsgade, og ikke mindst det nyrenoverede torv.
Anders Kjær Kristensen glædede sig over det gode resultat. Han indledte sin tale med at takke borgerne for stor tålmodighed i forbindelse med arbejdet.

Godt samarbejde
- Vi ved alle, hvor store gener det medfører, sagde Anders Kjær Kristensen. Det larmer når store maskiner rykker ind i gadebilledet. Så bliver der lavet omkørsel og spærret af for trafikken. For slet ikke at tale om, at det støver. Det bliver mudret, og det er besværligt at komme i butikkerne eller finde en parkeringsplads.
- Det er næsten uoverskueligt, når man første gang bliver præsenteret for en renoveringsplan og ser, hvor lang tid den strækker sig over, ofte flere år. For Aalestrups vedkommende er det nu lige før dette arbejde er slut.
- Kommunen har holdt flere møder med borgerne, Aalestrup Handel & Erhverv, erhvervslivet og forsyningsvirksomhederne for at beslutte, hvordan udformning og udseende af hovedgade og torvet skulle være. Der kom mange ønsker i denne proces, ikke alle er opfyldt, men sådan er det med demokrati. Ikke alt er muligt, men der er taget hensyn til meget. Jeg synes, det er blevet et flot og godt kompromis – det kan I godt være stolte af her i Aalestrup. Det er ikke den billigste løsning, der er valgt. Det ville uden tvivl være almindelige grå fliser, men vi valgte at anvende flotte dyre klinker, som løfter indtrykket af hovedgaden betydeligt. Det er blevet til et flot helhedsindtryk, og I har fået en handelsgade, som vil fremstå flot i mange år, sagde han.
Udvalgsformanden mener, at det er blevet til en vane med indvielser i Aalestrup. Først var det lægehuset og nu hovedgaden. Om kort tid er der også indvielse af sundhedshus og ny skolebygning, og om et lille års tid det nye slagteri.
- Det beviser, at der er en stor udvikling i gang i Aalestrup, sagde Anders Kjær Kristensen.

Festlig indvielse
Så blev den røde snor klippet, som tegn på den officielle indvielse af hovedgaden.
I løbet af dagen blev der afviklet et Knaberløb med deltagelse af omkring 150 personer, hvoraf mange var børn, blandt andet 30 fra Aagades børnehave, som var parate til at løbe tre kilometer.
Senere var det cyklisternes tur. En stor flok begav sig ud på en strækning på 50 km eller den mere familievenlige rute på 12 km.
Som det sig hør og bør når der er fest i Aalestrup, var der grillfest med Knaberpølser, revelsben og tilbehør, og kolde fadøl som gæsterne kunne hygge sig med ved bordene hele eftermiddagen til god og stemningsfyldt musik af Jette og Heine som sammen kalder sig ”Jensen Tonajt”.


onsdag 18. maj 2022

Skulptur i Aalestrup har holdt flyttedag

Ud af hi og er nu placeret på Sundhedstorvet

onsdag 18. maj 2022

Veteranbil-træf til Knaberfesten i år

Åbent træf for alle bag Aalestrup Idrætscenter

onsdag 11. maj 2022

Stor børneaktivitet til årets Knaberfest

Hop Hans' hopppeland afløser tivolipark i år

onsdag 11. maj 2022

Bålhytte antændt i Aalestrup

Af Ture DamtoftAALESTRUP: For tredje gang er der begået hærværk omkring shelterpladsen ved...

onsdag 04. maj 2022

Blotter i Borgergade

AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...

onsdag 04. maj 2022

130 lagde vejen omkring læge- og sundhedshuset

Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup

onsdag 04. maj 2022

"Kys og kør"-anlæg i Aalestrup godkendt

AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...

onsdag 27. april 2022

Knaberfesten holdes igen efter to års pause

Men der er mange udfordringer inden byfesten igen holdes

onsdag 27. april 2022

Det umulige er lykkedes i Aalestrup

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Det som længe så ud til at være en umulighed er nu lykkedes i...

onsdag 23. marts 2022

Aalestrup får akutbil til oktober, men hvor?

Vesthimmerland har et højt antal tilfælde af apopleksi - derfor ny akutbil