HVALPSUND: Herregården Hessel med den skønne udsigt til Limfjorden på Louns-halvøen – den eneste af sin slags tilbage i Danmark. Derfor er det et stykke Danmarkshistorie, som ledelse og bestyrelse gør et stort arbejde for at bevare og levendegøre ved mange arrangementer året rundt, til glæde for børn og voksne.
Solen spredte sine stråler ned over den gamle herregård, søndag, da der var inviteret til ”Efterårets dag”.
Allerede fra start var mange gæster mødt for at få alle de mange aktiviteter med. Overalt var gamle traktorer, lastbiler og andre køretøjer ”linet up!
Politikere i dyst
Et af de første programpunkter var lidt usædvanligt for arrangementet.
I anledning af det forestående valg havde man inviteret kandidater fra de forskellige partier, der stiller op til byrådsvalget 16. november. De skulle dyste i traktorringridning, og alle var meget spændte på, hvordan det ville spænde af.
Deltagerne var Lars Remm (Nye Borgerlige), Per Bach Laursen og Kurt Friis (Venstre), Therese Berg Andersen (Socialistisk Folkeparti), Asger Andersen og Erik Stagsted (Socialdemokratiet), Jens Røschmann (Plovpartiet), Liselotte Lynge Jensen (Kristendemokraterne), Niels Krebs Hansen og Steffen Lønsmann (Konservative).
Traktorringridningen blev gennemført både formiddag og eftermiddag, og da nogle af politikerne kun kunne være med om formiddagen, var der ”vikarer” på om eftermiddagen.
Men det var, for nogle af deltagerne, en stor udfordring. Mens nogle var vant til at styre en traktor, var der andre, der aldrig havde siddet på en sådan før.
Største udfordring havde pigerne, men de gik til opgaven med krum hals og efter et par runder, var de dus med traktoren og kunne i de fleste tilfælde sætte spyddet i ringen. De klarede sig rigtig flot i konkurrencen, men det var Lars Remm fra Nye Borgerlige, der kunne hente trofæet hjem. Han klarede sig rigtig flot og så ud som om han aldrig havde lavet andet end at køre traktorringridning.
Gæsterne kunne nyde synet af mange gamle veteranlastbiler på gården.
Lokale produkter
I telte på marken og i haven var der stande med lokale produkter, som gæsterne kunne smage på og købe.
Hessels egne laug var også med, vævelauget, øllauget og snapselauget for at nævne nogle.
I den gamle forvalterbolig var der en kartoffeludstilling, hvor man bl. a. kunne blive indviet i kartoflens historie. På marken kunne man følge en kartoffeloptagning, og alle fik mulighed for at få en pose kartofler med hjem.
I det gamle hyggelige stuehus havde man denne gang valgt en udstilling omkring te, chokolade og kaffens historie, og hvis man gik den rigtige vej, kunne man følge de populære fødevarer i kronologiske udvikling.
På marken var der stor aktivitet med "Årtusinders pløjning", om de store fremskridt, der er sket på dette felt. Her var der masser at se på for de som er interesseret i gamle traktorer og landbrugsmaskiner.
Ud af hi og er nu placeret på Sundhedstorvet
Åbent træf for alle bag Aalestrup Idrætscenter
Hop Hans' hopppeland afløser tivolipark i år
Af Ture DamtoftAALESTRUP: For tredje gang er der begået hærværk omkring shelterpladsen ved...
AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...
Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup
AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...
Men der er mange udfordringer inden byfesten igen holdes
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Det som længe så ud til at være en umulighed er nu lykkedes i...
Vesthimmerland har et højt antal tilfælde af apopleksi - derfor ny akutbil