- Din lokale ugeavis

onsdag 06. oktober 2021

Nytårskoncert i Aalestrup med Rasmus Bjerg igen

Fest og farver når Prinsens Musikkorps spiller nytårskoncert i Aalestrup

Af Hanne Monrad
AALESTRUP: I år måtte Nytårskoncerten i Aalestrup Idrætscenter aflyses på grund af Coronanedlukning, men nu er der skrevet kontrakt om Nytårskoncert i januar 2022.
Til koncerten i Aalestrup Idrætscenter har orkestret allieret sig med den musikalske skuespiller Rasmus Bjerg, så der er i den grad lagt i kakkelovnen til en underholdende og festlig koncert. Rasmus Bjerg var også solist til Nytårskoncerten i 2018, dengang var han aktuel med John Mogensens sange.
Rasmus Bjerg fik stor succes med sin optræden sammen med det festlige musikkorps.
Nu kan man også opleve Rasmus Bjerg fra andre sider. Han mestrer mange forskellige genrer og stilarter og altid med højt humør og glimt i øjet.
Rasmus Bjerg er kendt som en dygtig skuespiller og entertainer, men har de seneste år også understreget sine utrolige evner som sanger.
Populær dirigent
Til den kommende Nytårskoncert er det igen Renè Bjerregaard Nielsen, der skal svinge dirigentstokken for Prinsens Musikkorps, og det er en garanti for, at der bliver lavet spas med både musikere og publikum.
René Bjerregaard Nielsen er født 1976. I 2004 blev han uddannet trompetist samt musikpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Han modtog sideløbende direktionsundervisning ved docent Frans Rasmussen og ved en konkurrence i december 2003 vandt han stillingen som musikdirigent for Slesvigske Musikkorps, der er et af Forsvarets tre tilbageværende professionelle musikkorps. Herved blev René Bjerregaard Nielsen den yngste fastansatte musikdirigent til dato.
Han dirigerede orkestret i Fredericia Teaters anmelderroste opsætning af Aladdin - the Musical og Den Lille Havfrue - the Musical på Operaen i København. Forestillingerne er set af mere end 200.000 publikummer.
René Bjerregaard Nielsen har været ansat som fast musikdirigent ved Slesvigske Musikkorps og Prinsens Musikkorps. Herudover har han engagementer ved Den Kongelige Livgardes Musikkorps, Marinens Musikkorps, Karlskrona, Forsvarets Stabsmusikkorps i Oslo, Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Aarhus Symfoniorkester og har deltaget ved dirigentkurser i USA, England og Baltikum.
Endvidere er René Bjerregaard Nielsen udnævnt til chefdirigent for Det Danske Ungdoms Harmoni-Orkester, der består af talentfulde unge musikere fra hele Danmark.
I 2018 blev han tildelt Prins Henriks Mindemedalje.
For 15. gang
Det er 15. gang Prinsens Musikkorps aflægger musikalsk besøg i Aalestrup. Alle årene har budt på meget varierede, men altid populære solister, der har trukket mange gæster i Aalestrup Idrætscenter.
Prinsens Musikkorps er kendt for sin store musikalske spændvidde, der strækker sig over alt fra popklassikere til pompøse marcher. Orkesteret består af 16 fuldtidsprofessionelle musikere og har til huse på Skive Kaserne.
Orkestret er flyttet fra Hæren og til Flyvevåbnet. Den flotte uniform man normalt ser orkestermedlemmerne i, er udskiftet med flyvevåbnets uniform, men det er også det eneste synlige eksempel på orkestrets nye tilhørsforhold. Det er stadig de samme humørfyldte musikere.
Aalestrup-borgerne Lars Refsgaard, Søren Bruun, Dirk van Bolhuis og Per Bisgaard, fik ideen med at arrangere en Nytårskoncert i Aalestrup i 2007. De er også denne gang trukket i arbejdstøjet og lover en god musikalsk oplevelse sammen med Musik- og Teaterforeningen Membranen.


onsdag 14. september 2022

Kæphestestævne skal give penge i Aalestrup

Rideklub forsøger at skaffe penge til bedre faciliteter

onsdag 14. september 2022

Flere i Aalestrup må lukke ned for at spare

Åbningstider ændres og julebelysningen er i fare

onsdag 07. september 2022

Nyt slagteri er igang

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Europas mest moderne kreaturslagteri, Himmerlandskød A/S, ved...

onsdag 07. september 2022

Den gamle Aalestrup Skole er nu i nye klæ'r

Bygge- og renoveringsprojekt til 33 mio. kr. er afsluttet

onsdag 31. august 2022

Østhallen i Simested udvider med multibane

Bestyrelsen håber at kunne fortsætte udviklingen

onsdag 31. august 2022

40 år i Vesterbølle med økolandbrug og butik

Eva Bjerrum lægger op til økologisk høstdag 4. september

onsdag 24. august 2022

Stor succes med festival i Ulbjerg

Ønske om at musikfestivalen gentages næste år

onsdag 24. august 2022

Aalestrup lægger op til pariserstemning

Montmartre på Store Torv gennemføres på lørdag

onsdag 06. juli 2022

Sommerkoncert i Aalestrup kommer igen til august

28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage

onsdag 06. juli 2022

Veteraner fejrede klubben i Aalestrup

AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...