GEDSTED: Butikken "Karins Blomster" i Gedsted lukkede i sidste uge, men nu er en ny blomsterbutik på vej. Første åbningsdag bliver lørdag, 16. oktober.
Allan Sensbery står bag den ny butik på Vesterbro. Udvalget bliver blomster og meget andet, bl. a. brugskunst og keramik.
Allan Sensbery og kæresten Marianne flyttede til Gedsted for kort tid siden, og er blevet rigtig godt modtaget af borgerne i byen som synes, at det er spændende med to iværksættere, der kommer med ny inspiration udefra.
Allan Sensbery, 58 år, er oprindelig fra Ringkøbing, men har været rundt i hele landet. Han har haft en meget aktiv ”karriere”. Han har arbejdet en del med unge, blandt andet på Kildemose Julemærkehjem på Sjælland.
Allan Sensbery er udannet keramiker fra Aarhus Kunstakademi, og har gennem årene produceret mange flotte ting, som sælges gennem forhandlere og fra egne butikker.
Senest har Allan Sensbery haft tre butikker på Sjælland med samme sortiment, som han nu tilbyder kunder i butikken i Gedsted.
Det var en meget travl hverdag, og da parret ønskede en mere rolig tilværelse, så de sig om efter en forretning, og helst i en mindre by. Valget faldt på ejendommen i Gedsted, hvor der tidligere har været cykelforretning. Den var helt ideel til deres ønske om en forretning, med plads til et keramikværksted, butik og privatbolig.
Aktiv fritid
- Vi glæder os til at blive en del af et mindre samfund, hvor vi vil hinanden og passer på hinanden. Vi føler, at her kan vi leve vores ønsker ud med en butik, spændende arrangementer for vore kunder og mange fritidsaktiviteter, hvor vi bruger naturen og ikke mindst de tilbud, der er i den lokale hal, siger Allan Sensbery.
Marianne Larsen er uddannet blomsterdekoratør og fitness instruktør og er allerede igang med et ”job” som frivillig træner i motionscentret i hallen.
Allan Sensbery er også uddannet kost- og ernæringsvejleder. Det vil også være en del af firmaprofilen.
- Jeg vil tilbyde kurser for både børn og voksne, siger Allan Sensbery, som også vil åbne en keramik café, hvor man kan komme og male på keramikting og få dem brændt så de bliver klar til at tage med hjem.
Sortimentet i butikken i Gedsted er omfattende. Der bliver sikkert brug for alle kroge i det 100 kvadratmeter store forretningslokale. Udover brugskunst, keramik og blomster vil Allan Sensbery også have modetøj til kvinder, også dem der bruger en stor størrelse. Blandt tøjmærkerne er Dranella, Kat & Ko, ”E” og Thing.
Om kort tid, vil der også være julevarer på hylderne, og der bliver mulighed for at købe gavekurve. Når foråret nærmer sig vil sortimentet blive udvidet med udplantningsplanter og havemøbler.
Allan Sensbery glæder sig til at åbne på lørdag og håber, at mange vil komme forbi og hilse på, og høre mere om den nye butik på Vesterbro i Gedsted.
Ud af hi og er nu placeret på Sundhedstorvet
Åbent træf for alle bag Aalestrup Idrætscenter
Hop Hans' hopppeland afløser tivolipark i år
Af Ture DamtoftAALESTRUP: For tredje gang er der begået hærværk omkring shelterpladsen ved...
AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...
Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup
AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...
Men der er mange udfordringer inden byfesten igen holdes
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Det som længe så ud til at være en umulighed er nu lykkedes i...
Vesthimmerland har et højt antal tilfælde af apopleksi - derfor ny akutbil