- Din lokale ugeavis

onsdag 20. oktober 2021

Ny Danmarkspremiere på Knaberscenen

Af: Hanne Monrad

November byder på musical skrevet af fem lokale kvinder med interesse for Shu-Bi-Dua

Skuespillere og orkester er godt igang med at øve på "Baggårdssymfoni", som har premiere 10. novemer på Knaberscenen i Aalestrup.

AALESTRUP: For to år siden skrev Ejner Noe, Aalestrup, en fantastisk historie til en farvestrålende musical over de mest populære danske sange og melodier fra sidst i 60erne og først i 70erne.
Det blev en stor succes, og nu er Musik- og Teaterforeningen Membranen i Aalestrup klar med en ny musical.
- Publikum i Aalestrup holder meget af de opsætninger, hvor der er fest og farver og god musik, siger formanden for Membranen, Poul Hjul Andersen. Derfor er det en glæde, at de fem aktive piger, som også er forpagtere i Rosenparkens Pavillon, Sidsel Strøm Andersen, Mette Møller, Trine Nielsen, Marianne Damtoft Nielsen og Frederikke Nielsen, i deres travlhed har formået at skrive et fantastisk stykke over sange af Shu-Bi-Dua og ovenikøbet selv spiller med.
Netop musikken betyder naturligvis en del i musicalen, som er bygget op af et ottemands stort orkester med trommer, saxofon, guitar og meget mere. Desuden er skuespillerne også meget dygtige sangere, så derfor har man ikke tøvet med at gå i gang med det nye stykke, som indeholder gode sange, som skal afleveres til publikum på flotteste vis.
Instruktør Lisa Bjørn er sammen med sit hold godt i gang med at øve forestillingen der får Danmarkspremiere onsdag, 10. november.
- Det er en glæde at arbejde med sådan en række engagerede personer, fortæller Lisa Bjørn. Alle har det herligt til prøverne, og det bliver et fantastisk godt resultat, som publikum kan glæde sig til.
Handlingen
Handlingen i ”BaggårdsSymfoni” udspilles i gården i en boligkarrè med alle de farverige beboere, skæve eksistenser, deres stridigheder og deres dagligdag med sorger og glæder.
- Handlingen kan ikke rigtig beskrives, men skal opleves, siger en af forfatterne, Sidsel Strøm Andersen, som alligevel gør et forsøg:
- Kender du vicevært Olsen, den rare mand? Han er en man gerne vil hilse på! Du træffer ham bedst i baggården, henne i boligkarreen på Knaberscenen. Her forsøger han at holde sammen på alle beboerne og det er bestemt ikke nogen nem opgave.
Her bor den ambitiøse og lidt luskede hr. Madsen sammen med Fie, og den drikfældige Ruth har sin egen lejlighed ved siden af Lulu og Niels. Lulu har lidt fine fornemmelse, hvilket Niels bestemt ikke har – han tør bare ikke sige det højt når Lulu hører det! På kvisten bor Irene alene med sig selv. Hun har ikke tid til andre og slet ikke kærlighed!
Under dem bor den sære og til tider hypokondre Lone, som følger godt med i alt der foregår i baggården og gerne deler sin viden med bagerkonen Lis. Bager Gøj vil helst bare slå en bolledej op, for forretningen er ikke hvad den har været, og det er småt med pengene.
Vicevært Olsen kan ikke altid følge med, og han får sit hyr for, da først den dame glade Kurt flytter ind og skaber splid blandt beboerne i baggården. Og for at det ikke skal være løgn, får flyttemændene Hansen og Hansen ekstra sved på panden og flere hemmeligheder at holde styr på, da også den excentriske Molly Maj flytter ind i den tomme lejlighed, sammen med sin søn Knud, som i den grad er undertrykt af sin danseglade mor.
- Der er lagt op til drama, krænkelsessager, forelskelser, dødsfald og danselektioner når 16 amatørskuespillere ruller sig ud i bedste sendetid. Det hele bliver bundet sammen af Shu-Bi-Duas skønne og sjove sange, når det otte mands store orkester spiller op og fylder salen ”med basuner og engle", siger Sidsel Strøm Andersen.
Som et ekstra tilbud kan man også besøge de flittige piger i Rosenparkens Pavillon, som tilbyder en lækker teatermenu alle aftener inden forestillingen på Knaberscenen.
”Baggårdssymfoni” har Danmarkspremiere, onsdag, 10. november. Sidste forestilling er fredag, 19.november.


onsdag 10. august 2022

"Musik for alle" trak mange i rosenparken

Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede

onsdag 10. august 2022

Leen blev svinget og høsten kom i hus

Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag

onsdag 03. august 2022

Folk i Møldrup har savnet at feste

Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen

onsdag 03. august 2022

Der er fortsat lang kø til Borgerservice

Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021

onsdag 27. juli 2022

Stor lokal opbakning og penge til ny sti i Hvam

Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget

onsdag 27. juli 2022

Fjerde affaldsbeholder på vej i Vesthimmerland

Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres

onsdag 20. juli 2022

Møldrup gør klar til stor jubilæumsbyfest

Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort

onsdag 20. juli 2022

Lige nu står roserne i fuldt flor i Aalestrup

Nu kommer der mange besøgende i rosenparken

onsdag 06. juli 2022

Sommerkoncert i Aalestrup kommer igen til august

28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage

onsdag 06. juli 2022

Veteraner fejrede klubben i Aalestrup

AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...