- Din lokale ugeavis

onsdag 01. december 2021

Spadestik til stort byggeri i Aalestrup

Atriumbyggeri med 16 lejligheder i Vestergade

AALESTRUP: Mange beboere fra institutionen ”Byen i Byen” i Aalestrup var mødt op for at overvære at det første spadestik blev til deres nye bolig i Vestergade. Sammen med repræsentanter fra kommunen, bygherre og andre honoratiores, var de inviteret til at overvære det første spadestik.
Og endelig kunne man stikke spaden i jorden på grunden i Vestergade, hvor den tidligere SID-bygning, parkeringsplads og legeplads har ligget.
I den senere tid har store maskiner fjernet husene og gravet ud til bebyggelsen, som bliver nye plejeboliger til ”Byen i Byen”.
Der er tale om et atriumbyggeri med 16 lejligheder fordel på to etager med hvert sit fællesareal med køkken og opholdsrum.
- Derved skaber vi et større, bedre og mere tidssvarende botilbud, sagde borgmester Per Bach Laursen i sin tale.
-Ting tager tid! Det kunne være overskriften for det byggeri, som vi i dag tager første spadestik til, men endelig kan vi komme i gang og det har jeg glædet mig til. Projektet blev indledt i 2017, da Vesthimmerlands Kommune begyndte at tale med Aars Boligforening om, hvordan man kunne løse udfordringen med de små botilbud i Aalestrup. ”Krogen”, ”Lucernevangen” og ”Under bøgen”. Alle er små botilbud med fire til seks beboere. Disse botilbud bliver nu samlet i det nye byggeri her i Vestergade. Det giver nye muligheder for både beboere og medarbejdere, sagde borgmesteren.
Det nye og større botilbud i Vestergade giver også mulighed for, at tilbyde beboerne flere aktiviteter, tilpasset den enkeltes behov og ønsker.
Borgmester Per Bach Laursen rettede en tak til Aars Boligforening for godt samarbejde, og til de ledere, medarbejdere, pårørende til beboerne, og repræsentant fra handicaprådet, som har været med til at forme det kommende byggeri. Og ikke mindst Arkitektfirmaet N. Krog Madsen, som har omsat alle ideerne til et færdigt byggeprojekt.
Det nye byggeri medfører, at de tre botilbud ”Krogen” i Borgergade, ”Under Bøgen” på Kirkevej og "Lucernevangen" skal omdannes til helt nye familieboliger i Aalestrup. Aars Boligforening arbejder på at skabe nogle attraktive boliger.
Direktør for Aars Boligforening, Brian Larsen, glædede sig også over, at det nye byggeri endelig er kommet i gang og fortalte om de projekter boligforeningen lige nu har i gang i Vesthimmerland.
Om det nye byggeri i Aalestrup, sagde Brian Larsen:
- Det er ofte en lang proces, når man bygger almene boliger, og der kan være ting der driller. Vi har været godt omkring mange forskellige udfordringer i denne sag og troede en overgang at det ikke kunne lykkes. Men nu er vi her og ved fælles hjælp fra rådgivere, totalentreprenøren og Vesthimmerlands Kommune er vi kommet i mål, sagde Brian Larsen.
Brian Larsen kunne også fortælle, at det går godt i Aalestrup. Der skabes mange arbejdspladser, og det vil boligforeningen gerne bakke op om med nye boliger og renovering af de eksisterende. Det gør vi ved at investere ca. 300 mio. kr. i Aalestrup i de kommende år, sagde han.
Ikke mindre end tre spadestik måtte der til før byggeriet blev sat i gang. Udover borgmester Per Bach Laursen, var det formanden for Aars Boligforening, Jørn Jensen, og en af de kommende beboere, Jan Øster, der fik skovlen – og så var der sat gang i byggeriet.
De 16 nye boliger forventes atvære klar sidst på året i 2022.


onsdag 10. august 2022

"Musik for alle" trak mange i rosenparken

Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede

onsdag 10. august 2022

Leen blev svinget og høsten kom i hus

Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag

onsdag 03. august 2022

Folk i Møldrup har savnet at feste

Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen

onsdag 03. august 2022

Der er fortsat lang kø til Borgerservice

Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021

onsdag 27. juli 2022

Stor lokal opbakning og penge til ny sti i Hvam

Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget

onsdag 27. juli 2022

Fjerde affaldsbeholder på vej i Vesthimmerland

Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres

onsdag 20. juli 2022

Møldrup gør klar til stor jubilæumsbyfest

Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort

onsdag 20. juli 2022

Lige nu står roserne i fuldt flor i Aalestrup

Nu kommer der mange besøgende i rosenparken

onsdag 06. juli 2022

Sommerkoncert i Aalestrup kommer igen til august

28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage

onsdag 06. juli 2022

Veteraner fejrede klubben i Aalestrup

AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...