GEDSTED: På fredag i næste uge kommer julen for alvor til Gedsted. Byens borgere ved, at når "Vennepunktet" indbyder til julehygge på Gedsted Skole, så nærmer julen sig for alvor.
Det har været en skik i mange år, at "Vennepunktet" kalder byens borgere sammen denne fredag for at bringe alle i den rette julestemning.
Det bliver lidt anderledes i år, fordi aftenen bliver en hyggelig voksen julefest.
I de senere år har det knebet med at få børnene og deres forældre til at deltage, fordi de har andre julearrangementer at passe. Derfor tilpasses arrangementet, men der vil stadig blive værnet om de fleste traditionelle juleaktiviteter.
Det skal nok blive en rigtig hyggelig julekomsammen med alt, hvad der hører til for at komme i det helt rigtige julehumør.
- Programmet vil indeholde alt det, vi synes en god juleoptakt skal indeholde, Der indledes med den sædvanlige julemiddag, og det er altid spændende at se, hvem der er heldige at få mandelgaverne. Vi skal synge mange af julens dejlige sange, og der skal som sædvanlig quizzes om præmier, siger Erik Kragelund fra "Vennepunktet".
Der bliver vist en lille julefilm, læst en julehistorie, og som noget nyt bliver der bankospil, hvor deltagerne skal være ekstra vågne for at vinde en af præmierne.
Der bliver noget for alle, og der vil dufte rart og godt alle vegne. Jo, der skal nok blive stemning og røde kinder, lover Erik Kragelund.
"Vennepunktet" har besluttet at der denne aften højst lukkes 100 deltagere ind, så det er dem, der melder sig først, der får pladserne. Der skal ikke betales entre denne aften, men deltagerne betaler for maden.
Ni lokale orkestre og grupper sang og spillede
Store planer med Hougaarden, der bl. a. skal have nyt tag
Overskuddet uddeles til byens foreninger efter festen
Samme antal henvendelser i første halvår som i hele 2021
Ildsjæle troede næsten ikke deres egne øjne, da de så mail fra Landdistriktsudvalget
Madaffald og drikkevarekartoner skal også sorteres
Traktortræk fredag, 30. juli forventes at blive stort
Nu kommer der mange besøgende i rosenparken
28 kunstnere har allerede sagt "ja" til at deltage
AALESTRUP: Begyndelsen og basen er i Aalestrup.Men i weekenden bredte Aalestrup Classic Bil &...