AALESTRUP: Mindre end tre måneder efter valget til byrådet i Vesthimmerlands Kommune har Aalestrup-politikeren Rasmus Vetter meddelt, at han skifter fra Socialdemokratiet til SF.
Det er tilsyneladende en beslutning der har været på vej i lang tid.
- Jeg har overvejet det længe, og det har ikke været en hurtig beslutning. Mit livssyn og mine holdninger er bare mere ovre hos SF nu, og jeg tror ikke, der var kommet noget godt ud af at blive i S-gruppen i de kommende fire år, siger Rasmus Vetter, der medgiver, at det kan se lidt mærkeligt ud at skifte mindre end tre måneder efter valget tirsdag, 16. november.
Han ærgrer sig over timingen, og siger, at det skulle være sket op til valget. Om årsagen til skiftet peger Rasmus Vetter i retning af den socialdemokratiske landsledelse.
- Jeg føler, at vores landspolitikere glemte vores kommunale politikere. Jeg tror, at Socialdemokratiet skulle have et smæk, og jeg tror, mange vælgere har tænkt, at vi er blevet for blå. Det var derfor vi fik et smæk over hele landet. Der begyndte tanken om et skifte til SF rigtig at komme. Jeg har aldrig lavet så meget for Aalestrup som i sidste periode, men jeg tror, jeg blev straffet på grund af Socialdemokratiets landspolitik. I partiet tales der om at stå sammen "skulder ved skulder", og hvor var de henne? Andre partier fik stor hjælp. Vi kravler rundt i lygtepælene og sætter valgplakater op for dem til folketingsvalg, og vi ser dem slet ikke. Der tænkte jeg for alvor på at skifte til SF, siger Rasmus Vetter.
Med sit skifte fra Socialdemokratiet til Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe har Rasmus Vetter skabt røre i vandene blandt de to så normalt stærke allierede.
På den ene side kan SF glæde sig over nu at være repræsenteret med fire mandater i byrådet der har 27 medlemmer og dermed være lige så store som "storebror" fra S.
Og på den anden side står en socialdemokratisk partiforening, der efter kommunalvalget havde grund til at føle sig lidt forslået, og nu med Rasmus Vetters farvel måske også lidt forsmået.
- Vi er da selvfølgelig både i bestyrelsen og i gruppen i byrådet målløse og synes, at det er respektløst over for os, partiforeningen og Rasmus Vetters vælgere, at han så kort tid efter valget vælger at gå over til SF, siger formanden for Socialdemokratiet i Vesthimmerland, Herdis Brix, Aars.
Som reglerne er kan Rasmus Vetter beholde sin post i beskæftigelsesudvalget, som S forhandlede hjem under konstitueringen, og som partiet altså tilbød Rasmus Vetter.
Det er en post han tager med sig, og som betyder, at SF nu har to repræsentanter i udvalget og S ingen.
- Vi synes det havde klædt ham at aflevere sine poster tilbage. Han har sin gode ret til at beholde dem, men det havde klædt ham at gøre det, specielt efter så kort tid, hvor blækket på papiret efter konstitueringen nærmest ikke er tørt endnu, siger Herdis Brix, der ikke ligger skjul på sin skuffelse.
- Det var en svær pille at sluge, at vi gik så meget tilbage ved valget, og nu sidder vi tilbage med en fire-mands gruppe på størrelse med SFs. Samtidig er det jo noget, der ikke er rart at forholde sig til. Rasmus Vetter har jo været en partikammerat gennem mange år, siger Herdis Brix.
Der er også lidt vemod hos afhopperen, der har været medlem af Socialdemokratiet, siden han gik ind i politik for omkring 15 år siden.
- Det er ikke bare noget, man lige gør, men det er det mest ærlige både overfor mig selv og dem, der har stemt på mig. Jeg har fået en god behandling af Socialdemokratiet og Asger Andersen, og han var den første, jeg fortalte det til. Jeg forstår godt, at der kommer kritik, og at man i Socialdemokratiet er sure på mig. Jeg skulle have gjort det inden valget og have haft en bedre dømmekraft, og stillet op for SF.
Jeg plejer at være klar i spyttet - har dårlig samvittighed over at gøre det, og været i tvivl om, hvorvidt jeg skulle gøre det. Theresa Berg hos SF kunne godt mærke, at mine politiske holdninger ligger mere hos SF. Når jeg sad i S-gruppen var det ikke det rigtige sted at sidde, og jeg var begyndt ikke være mig selv, slutter Rasmus Vetter.
Ud af hi og er nu placeret på Sundhedstorvet
Åbent træf for alle bag Aalestrup Idrætscenter
Hop Hans' hopppeland afløser tivolipark i år
Af Ture DamtoftAALESTRUP: For tredje gang er der begået hærværk omkring shelterpladsen ved...
AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...
Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup
AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...
Men der er mange udfordringer inden byfesten igen holdes
Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Det som længe så ud til at være en umulighed er nu lykkedes i...
Vesthimmerland har et højt antal tilfælde af apopleksi - derfor ny akutbil