- Din lokale ugeavis

onsdag 23. marts 2022

Ulbjerg Skole skal måske lukke

Af: Ture Damtoft

Beslutning forventes på udvalgsmøde sidst i april

Formanden for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Katrine Fusager Rohde (V).

ULBJERG: Katrine Fusager Rohde (V) vil ikke sige det direkte, men Ulbjerg Skole skal muligvis lukke.
Formanden for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune understreger overfor Vesthimmerlands Avis, at tilbuddet til børnene på kommunens skoler vægter tungere end økonomien, men at der i hendes optik er grænser for, hvor små klasser kan være for at sikre et godt tilbud.
- Vi har klasser med helt ned til fem elever på Ulbjerg Skole, og ellers hedder det syv, otte eller 12 elever i en klasse. Den ene ting er økonomien i det, men det vi skal sikre os, set fra den stol hvor jeg sidder, er dels at bevare en kvalitet men også sikre en kvalitet i fremtiden siger Katrine Fusager Rohde (V).
Klasseintegrering
De fem elever i en klasse passer ikke helt.
Det er fem elever på 5. årgang, men i klassen er der 15 elever, fordi Ulbjerg Skole har klasseintegrering.
Altså er 5. og 6. årgang samlet i en klasse med i alt 15 elever.
Der er 63 elever på skolen fra 0. til 6. årgang fordelt på fire klasser med hhv. 16, 16, 17 og 15 elever.
Men elevtallet har været faldende og har dermed fulgt tendensen i befolkningstallet generelt i kommunen.
Der bliver født færre børn, og flere af dem bor i de større byer.
Ifølge den seneste prognose fra 2021 forventes elevtallet i kommunen at falde fra 9.533 i 2021 til 8.562 i 2029, hvorefter der forventes en svag stigning.
En 2014 prognose ramte 26 pct. ved siden af for Ulbjerg og 23 pct. for Skals. Befolkningstallet faldt altså med mere, end det forudsagte.
- Det er jo bare, sådan det er. Det jeg tænker ind i er at sikre skoletilbud, som jeg ville tilbyde mine egne to børn. Jeg synes, en skole kan blive for lille. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville tilbyde mine børn at komme i en årgang med fire jævnaldrende. Det handler om at have nogen børn at spejle sig i. Sociale og faglige fællesskaber betyder jo rigtig meget for børns udvikling, siger Katrine Fusager Rohde.
Kunstigt åndedræt
Ulbjerg Skole arbejder tæt sammen med Skals Skole, og der er tilknyttet en SFO til begge skoler.
Men et faldende børnetal betyder også færre penge til skoledrift, fordi pengene følger barnet.
- Der er der nogen områder, som jo i forvejen kun eksisterer med baggrund i en massiv økonomisk omfordeling; en form for kunstigt åndedræt. Det er Ulbjerg og Sparkær skoler. Ulbjerg Skole har været drevet i samarbejde med Skals Skole i mere end 12 år. Stadigvæk er det ikke en økonomisk bæredygtig enhed, selvom alle de gode elementer er taget i brug. De er måske lidt jagede skoler, som skal forklare sig selv til byrådene. Der ønsker jeg, vi kan nå noget, hvor vi finder en løsning, der understøtter skolerne og den bedste trivsel for alle børnene, siger Katrine Fusager Rohde.
Der er blevet holdt tre af fire dialogmøder med borgere på området.
Det fjerde er netop blevet aflyst.
Næste trin i udviklingen er en plankonference for byrådet 7. og 8. april. Derefter behandler Børne- og Ungdomsudvalet forslagene fra den konference, det sker 27. april.
Afhængigt af hvad der besluttes på udvalgets møde, skal deres forslag indstilles til godkendelse i byrådet, og så følger der som minimum otte ugers høringsperiode.
- Jeg kan forestille mig, der vil komme høringssvar. Det er så sårbar en diskussion. Det er det til enhver tids siddende byråds pligt, at se på hvilken vej, vi skal på, og det er lidt den øvelse, vi også gør. Vores befolkningsudvikling kan vi ikke gøre så meget ved, siger Katrine Fusager Rohde


onsdag 29. juni 2022

Der er ønske om at få stor trold til Aalestrup

Thomas Dambos trold "Ivan Evigvår" bliver hjemløs

onsdag 29. juni 2022

Gang i ølhanerne ved Gedeskægsfest

Det gode vejr var med til at trække folk til festen

onsdag 22. juni 2022

Akutbil i Aalestrup får plads på Åglimt

Politiker skuffet over placering ved Hvamvej

onsdag 22. juni 2022

Klar til Gedeskægsfest

GEDSTED: Selv om programmet ikke har samme omfang som tidligere år, så glæder borgerne i Gedsted...

onsdag 15. juni 2022

Glade og smilende Mudderkidz i Ulbjerg

Forældrene smilede stort over deres møgbeskidte børn

onsdag 15. juni 2022

En rigtig go' Knaberfest

Af Thorkil ChristensenAALESTRUP: Dette års Knaberfest blev rigtig go'. Sådan lyder det fra mange af...

onsdag 04. maj 2022

Blotter i Borgergade

AALESTRUP: Der stod en mand og vippede med sin penis.Sådan beskriver politiet den anmeldelse om...

onsdag 04. maj 2022

130 lagde vejen omkring læge- og sundhedshuset

Regionsrådsformand blev imponeret i Aalestrup

onsdag 04. maj 2022

"Kys og kør"-anlæg i Aalestrup godkendt

AALESTRUP: Trafikafviklingen ved Aalestrup Skole bliver løbende forbedret. I 2018 og 2019 blev der...

torsdag 03. marts 2022

Ukrainere sikkert til Aalestrup

AALESTRUP: Efter to en halv dages humanitær mission er Ejgil og Maria Vittrup tilbage i...